Som jeg skrev i mit seneste indlæg, var der en masse mennesker på Bakken i søndags.
Der var temmelig sikkert en hel del bedsteforældre, der hyggede sig med børn og børnebørn – præcis som os.
Der var én bestemt bedstefar, vi lagde ekstra meget mærke til. Det gjorde vi, fordi han er sådan én, vi allesammen synes, vi kender, selv om vi i virkeligheden aldrig har mødt ham. Han tog sig opmærksomt og omsorgsfuldt af sine børnebørn. De hyggede sig sammen – det kunne man se på lang afstand.
Det fik mig til at tænke på, at de tætte bånd mellem en bedstefar og hans børnebørn er de samme, hvad enten bedstefaderen er generalsekretær i NATO eller folkeskolelærer i Næstved.
Der kan så være andre ting, der er vidt forskellige. En af de mere iøjnefaldende er, at den ene bedstefar er nødt til at have livvagter med, når han er på Bakken med familien – det behøver den anden heldigvis ikke.