Jeg har lige læst Børnebørn – en antologi om bedsteforældre og deres børnebørn.
30 mere eller mindre kendte mennesker fortæller i bogen om, hvordan de oplever rollen som bedsteforældre. Blandt dem, der fortæller om deres forhold til børnebørnene i bogen, er Lisbeth Dahl, Merethe Stagetorn, Johannes Møllehave og Susan Moody.
Bogens afsnit er meget forskellige, men alle er meget læseværdige og bekræfter med al ønskelig tydelighed, at der er et utal af måder at gribe rollen som bedstemor/bedstefar an på.
Fælles for de 30 bedsteforældre i bogen er, at de giver udtryk for stor kærlighed til børnebørnene.