Randi Glensbo

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Glemt på en søndag af Valérie Perrin.

Justine har boet hos sine bedsteforældre næsten altid. Hendes fætter Jules bor der også. Da de var små, mistede de begge to deres forældre, der omkom i en trafikulykke. Så Justine og Jules voksede op hos deres farfar og farmor i Milly. Nu er de voksne, og Justine arbejder som sygehjælper på det lokale plejehjem. Hun holder meget af jobbet og kan lide at tilbringe tid sammen med beboerne på plejehjemmet. Hun elsker at høre de gamle fortælle historier fra deres liv. Især holder hun af at lytte til Hèléne, der er oppe i halvfemserne. Justine er i gang med at skrive Hèlénes livshistorie ned i en notesbog.

Hèléne drømmer sig ofte væk til en strand langt borte. Andre gange er hun mere nærværende og fortæller Justine om livet i Milly i gamle dage. Disse historier giver Justine modet til at grave i sin egen fortid.

Glemt på en søndag er en både fin og poetisk fortælling om kærlighed, skyld og velbevarede hemmeligheder. Bogen er meget velskrevet. Sproget er let og flydende, og fortællingen rummer mange små sjove og skæve iagttagelser og en god portion befriende humor. Karaktererne står tydeligt og troværdigt. En dejlig læseoplevelse.

Læs mere om Glemt på en søndag hos Alpha Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Long Island af Colm  Tóibín. Bogen er en selvstændig opfølger til bestselleren Brooklyn.

Irske Eilis har i tyve år boet på Long Island. Hun bor der sammen med sin italienske mand Tony og deres to børn, der nu er teenagere. De lever et helt almindeligt og godt liv sammen, indtil Tony trækker tæppet væk under dem. Han har gjort en anden kvinde gravid. Eilis er rystet og tager hjem til Irland for første gang i over tyve år. Hendes påskud for at rejse er hendes mors 80 års fødselsdag, men i virkeligheden har hun brug for at komme lidt væk og tænke det hele igennem. Hjemme i Irland møder hun sin ungdoms store kærlighed Jim, og nu får hun endnu mere at tænke over.

Hold da op, hvor har det været en dejlig oplevelse at læse Long Island. Sproget og dialogen i bogen er i særklasse. Meget skildres gennem det ufortalte og antydes blot mellem linjerne. Personskildringerne er mesterlige og hele bogen emmer af stemninger og følelser.

Long Island er en af den slags bøger, jeg vil huske længe efter sidste side er vendt. Jeg kan ikke hurtigt nok komme til at læse Brooklyn. Selv om det bliver i omvendt rækkefølge, vil jeg ikke snyde mig selv for mere af historien om Eilis og Jim. Jeg anbefaler Long Island på det allervarmeste.

Læs mere om Long Island hos Gutkind.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Engang kendte vi hinanden  af Paige Toon, Turbulenz.

Leahs forældre har børn i familiepleje,  så hjemmet myldrer med børn i alle aldre. Da Leah er teenager, får hun et særligt tæt forhold til sin plejebror George. De to bliver også rigtig gode venner med Theo, der kommer fra en velhavende familie og bor i nærheden. De tre venner holder sammen i tykt og tyndt. De  tilbringer meget tid sammen og snakker med hinanden om alt – også det, der er svært.

En del år senere får en sørgelig begivenhed i Leahs liv hende til at vende hjem til sit barndomshjem. Med sig har hun sin lille datter. Snart dukker George også op,  og Leah kan mærke, at han stadigvæk har en stor plads i hendes hjerte, selv om de ikke har haft kontakt med hinanden i  årevis.

Engang kendte vi hinanden er en meget rørende roman. Bogen tegner et billede at et par helt vidunderlige plejeforældre. Hos dem er der masser af hjerterum. Man kan ikke undgå at ønske, at alle anbragte børn kunne lande hos præcis sådan en plejefamilie. Bogens karakterer er troværdige og sympatiske. Som en ekstra bonus lærer man lidt om alpakaer, mens man læser. En rigtig fin læseoplevelse.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Ambassadørens  datter af Pam Jenoff.

Historien tager sin begyndelse i Paris i 1919. Den unge Margot Rosenthal befinder sig i byen, fordi hendes far deltager i fredskonferencen i sin egenskab af tysk diplomat. Margot keder sig i byen, men længes heller ikke ligefrem efter at vende hjem til Berlin, hvor hendes forlovede venter. Han har kæmpet i krigen og er blevet hårdt såret. Margot synes knapt nok, at de kender hinanden længere.

Hun drages mod nye bekendtskaber. Hun møder den sympatiske tyske søofficer Georg, der lader hende hjælpe sig med at oversatte nogle vigtige dokumenter. Desuden lærer hun den polske pianist Krysia at kende. Krysia præsenterer Margot for en gruppe politiske aktivister.

Margot er snart involveret i et farligt spil, hvor hemmeligheder og løgne fylder mere end ærlighed og loyalitet.

Jeg kan godt lide Pam Jenoffs bøger, men jeg synes faktisk ikke, at Ambassadørens datter er en af de bedste. Jeg synes, at bogen er mindre helstøbt end de andre og knapt så troværdig.

Jeg har tidligere anmeldt Hittebarnets historie,  Kvinden med den blå stjerne og Kommandantens  sekretær af Pam Jenoff.

Læs mere om Ambassadørens datter hos Alpha Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg  har læst Emily in Paris (2) af Catherine Kalengula. Det er den anden bog i serien om Emily Cooper og hendes glamourøse og sjove liv i den franske hovedstad. Jeg har tidligere anmeldt den første bog i serien her.

Den populære Netflix-serie, Emily in Paris, toppede top 10-listerne i over 94 lande. Emily Cooper bliver spillet af den skønne Lily Collins, der fik sit gennembrud i serien som den fashionable SoMe-ekspert.

Emily er efterhånden faldet til i Paris. Kollegerne har accepteret hende, hun føler jeg hjemme i sit nabolag, og hendes veninde er flyttet ind, så de nu er to i den lillebitte lejlighed. Emily er stadigvæk tiltrukket af Gabriel, men gør sit yderste for at holde fingrene fra ham. Desuden har hun fået et godt øje til en fyr, hun har mødt på sit fransk-kursus.

Jeg har haft bogen liggende virkelig længe, men nu under OL, hvor Paris er på alles læber, fik jeg lyst til at læse den. Bare fordi handlingen foregår i netop byernes by.

Min oplevelse af bogen er præcis som min oplevelse af den første, så jeg tillader mig lige at gentage mig selv:

Emily in Paris (2) er hurtigt læst. Den er sine steder ganske underholdende. Den er også forudsigelig, overfladisk, banal og propfuld af klicheer og stereotyper. Hvis jeg skal være flink, vil jeg kalde bogen for letfordøjelig læsning. Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg, at den er en tynd kop te. Til bogens forsvar bør jeg tilføje, at min negative tilgang til den kan skyldes, at jeg med min fremskredne alder nok ikke just tilhører målgruppen.

Læs mere om Emily i Paris (2) hos Politikens Forlag.