Blog
I går var jeg til reception i Boghallen i anledning af udgivelsen af Ole Stephensens bog Rub og stub over stok og sten. Det var Gads Forlag, der havde været så søde at invitere mig.
Ole Stephensen fortalte veloplagt og muntert om bogen, der var glade gæster og bobler i glasset, så det var på alle måder en dejlig eftermiddag.
Bogen fortæller jeg om her på bloggen meget snart.
I løbet af september har jeg læst disse tre dejlige, dejlige bøger.
Jeg har modtaget bøgerne som anmeldereksemplarer.
Lupus af Jens Henrik Jensen er en meget velkomponeret og spændende roman, som jeg har været meget optaget af. Personskildringerne i romanen beskriver en broget flok og er ualmindeligt præcise og troværdige. Bogen er mit første møde med Jens Henrik Jensens forfatterskab, og jeg glæder mig meget til at læse flere af hans bøger. Først og fremmest skal jeg så hurtigt som muligt læse de tre første bøger om den meget sympatiske Niels Oxen.
Blodspor af Julie Hastrup – jeg er stor fan af Julie Hastrups bøger om Rebekka Holm. De er allesammen spændende og velskrevne. Blodspor er ingen undtagelse. Faktisk vil jeg mene, at Blodspor er den hidtil bedste i serien. Beskrivelser af personer og miljøer er som altid vældig gode og i dette tilfælde kalder de stærke følelser frem hos læseren – i hvert fald hos mig. Der er mange tråde, der skal samles – og det bliver de på fineste vis.
Planen af Morten Pape har gjort stort indtryk på mig – det er en meget barsk beretning om et miljø, der ikke er let at navigere i – især ikke for børn og unge. Et miljø, hvor vold, druk, hærværk og stoffer hører til dagens orden. Morten Pape beskriver knivskarpt, hvad der sker, når mange socialt udsatte samles på ét sted og hvilke problemer, der følger i kølvandet på fejlslagen integration.
Tre meget forskellige bøger – men alle tre virkelig, virkelig gode.
Jeg har læst Planen af Morten Pape.
Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & Ide. Indlægget indeholder reklame/affiliate links.
Planen er en socialrealistisk roman om at finde sig selv i et rodløst og multikulturelt miljø.
Morten vokser op i Ghettoen Urbanplanen på Amager. Han er en stille og begavet dreng med en drøm om at blive skuespiller. I skolen er han dygtigere end de andre drenge i klassen.
Det er svært at være en intelligent dreng i et miljø præget af vold og kriminalitet. Janteloven gælder også i Urbanplanen – man skal absolut ikke tro, man er noget.
Da Mortens forældre bliver skilt, bliver det hele endnu sværere. Morten kan ikke rigtig finde sig til rette hverken derhjemme eller i skolen. Han kan ikke finde ud af, hvor han hører til. Han
Planen har gjort stort indtryk på mig – det er en meget barsk beretning om et miljø, der ikke er let at navigere i – især ikke for børn og unge. Et miljø, hvor vold, druk, hærværk og stoffer hører til dagens orden. Morten Pape beskriver knivskarpt, hvad der sker, når mange socialt udsatte samles på ét sted og hvilke problemer, der følger i kølvandet på fejlslagen integration.
Planen er en roman, man ikke glemmer.
Jeg har tidligere anmeldt Guds bedste børn af Morten Pape her på bloggen.
Sæsonens allerførste kastanjer er blæst ned og har fundet vej til min jakkelomme og en lille skål på mit bord. Det er helt umuligt for mig at lade være med at samle de smukke, blanke kastanjer op og putte dem i lommen.
Jeg samler så vidt muligt også nogle kastanjer, der stadig har skal på. Når skallerne er tørret, har de en smuk brun farve og gør sig godt i efterårets og vinterens dekorationer. Man skal bare huske at håndtere en kastanje med skal på meget forsigtigt, hvis man gerne vil bevare skallen nogenlunde hel.
Jeg nyder, at det er blevet tid til at samle kastanjer, selv om det måske aldrig bliver helt det samme, efter jeg har læst Kastanjemanden.
Jeg har læst Blodspor af Julie Hastrup.
Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.
Blodspor er et selvstændigt bind i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm.
I et hus på en hyggelig villavej gør et postbud et makabert fund. I stuen er fire mennesker blevet skuddræbt. De dræbte er en familie – forældre og to voksne sønner. Det viser sig, at der findes et femte medlem af familien. En datter.
Da datteren forsvinder, kommer Rebekka Holm og hendes kolleger på sporet af familiens dybe hemmeligheder, der bl.a. trækker spor tilbage til Francos regime i Spanien.
Privat kæmper Rebekka Holm med at acceptere følgerne af det knivoverfald, hendes kæreste har været udsat for. For at aflede tankerne og afværge et sammenbrud begraver hun sig i arbejde og bruger alle sine kræfter på opklaringen af drabet på den tilsyneladende sympatiske og velfungerende familie.
Jeg er stor fan af Julie Hastrups bøger om Rebekka Holm. De er allesammen spændende og velskrevne. Blodspor er ingen undtagelse. Faktisk vil jeg mene, at Blodspor er den hidtil bedste i serien. Beskrivelser af personer og miljøer er som altid vældig gode og i dette tilfælde kalder de stærke følelser frem hos læseren – i hvert fald hos mig. Der er mange tråde, der skal samles – og det bliver de på fineste vis.
Læs mere om Blodspor på Politikens Forlags hjemmeside.
Jeg har tidligere omtalt Mirakelmanden – en anden af bog i Julie Hastrups serie om Rebekka Holm.