Randi Glensbo

Jeg har læst Inden vi blev jeres af Lisa Wingate.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & Ide. Indlægget indeholder reklame/affiliale links.

I 1939 bliver Rill Foss og hendes fire mindre søskende efterladt alene hjemme på familiens husbåd på Mississippi-floden, da deres mor må hastes til hospitalet i forbindelse med en kompliceret tvillingefødsel. Næste dag dukker et par politibetjente op og tvinger børnene med sig under påskud af, at de skal besøge deres forældre på hospitalet. Det er desværre ikke sandt, og børnene bliver i stedet for anbragt på et tarveligt børnehjem, hvor Rill som den ældste kæmper hårdt for at holde søskendeflokken samlet.

Mere end 75 år senere kaldes Avery Stafford hjem til South Carolina, fordi hendes far, der er senator og ramt af alvorlig sygdom, har brug for hendes støtte. Under et besøg på et lokalt plejecenter møder Avery en ældre kvinde, der insisterer på, at de kender hinanden. Desuden har kvinden et foto på sit natbord af en kvinde, der til forveksling ligner Averys farmor. Avery begynder at grave i sin families historie for at finde ud af, om der er en forbindelse mellem familien og kvinden på plejehjemmet.

Inden vi blev jeres  bygger på den virkelige historie om børnehjemslederen Georgia Tann, der med hjælp fra en større netværk af korrupte læger, politifolk og dommere fik tusindvis af børn af enlige og/eller fattige forældre fjernet eller kidnappet  fra 1920 og helt frem til omkring 1950. Børnene blev anbragt på tvivlsomme, hemmelige børnehjem og fik nye navne og nye fødselsdatoer og blev senere mod betaling bortadopteret til velstillede familier.

Inden vi blev jeres er en hjerteskærende og gribende fortælling, som har gjort stort indtryk på mig. Det er frygteligt at tænke på, at børn rent ud sagt blev stjålet fra deres forældre, for at bagmænd kunne tjene penge på at bortadoptere dem til barnløse familier, der kunne betale. At børnene blev umenneskeligt behandlet, mens de ventede på at blive anbragt i deres nye familier, gør ikke sagen bedre. Inden vi blev jeres er en af de historier, der går lige i hjertet.

Hvis du kunne lide Pigen uden navn, vil Inden vi blev jeres helt sikkert også være en bog for dig.

Jeg har læst Heroine af Mons Kallentoft & Markus Lutteman.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Heroine er fjerde selvstændige bind i Herkules-serien.

Stockholmforstaden, Stallhagen styres af kriminelle bander. Politi, brandvæsen og ambulancer kører ikke ind i området længere. Da en video, der viser en ung, tilfangetaget, voldtaget og mishandlet kvinde, kommer i omløb på de sociale medier, begiver kriminalinspektør Zack Herry sig imidlertid alene ind i området for at forsøge at komme kvinden til undsætning. Han har en tidsfrist på 24 timer.

Handlingen i bogen strækker sig ikke over ret meget mere end bare et enkelt døgn. Et meget nervepirrende og begivenhedsrigt døgn. Tempoet er hæsblæsende. Spændingen intens. Tiden er knap og stemningen nervøs. Adrenalinen pumper – læseren mærker det også. Heroine er en rå og spændende krimi.

Jeg har ikke læst de første tre bind af Herkules-serien, men det vil jeg gøre så snart som muligt. Heroine har absolut givet mig lyst til at læse flere af de to forfatteres bøger.

Læs mere om Heroine på Politikens Forlags hjemmeside.

Jeg har læst Havets børn af Anna Ekberg.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Da den purunge Rebekka sammen med sin mor er på vej til hospitalet for at føde sit barn, forulykker den bil, de befinder sig i. Rebekka overlever med nød og næppe men mister både sin mor og sit ufødte barn.

Sytten år senere slår skæbnen hårdt til igen. Rebekka rammes af en aggressiv kræftsygdom og får at vide, at kun en knoglemarvstransplantation kan redde hendes liv. Hun har ikke andre nære familiemedlemmer end sin far, som hun har et kompliceret forhold til, og det viser sig, at hans knoglemarv ikke matcher hendes. Rebekkas situation er meget alvorlig, og midt i det hele afslører hendes far en hemmelighed, som han har båret på i sytten år. Rebekkas barn døde ikke ved ulykken. Det var en lille pige. Hun overlevede og blev bortadopteret.

Samtidig efterforsker politiet  mordet på en kvinde i et ghettoområde i København. Spor i sagen peger mod forbrydelser, der er begået i en anden del af verden, og jagten på gerningsmanden går ind.

I denne tredje selvstændige spændingsroman under pseudonymet Anna Ekberg tager forfatterne Anders Rønnow Klarlund og Jakob Weinreich fat på så svære emner som komplicerede familierelationer, flygtningeproblematik og børnesoldater.

Havets børn har gjort et stort indtryk på mig. Det er en både medrivende og hjerteskærende fortælling om uretfærdighed, vold og smerte – men også om kærlighed og håb.

Jeg har tidligere omtalt Kærlighed for voksne af Anna Ekberg.

Læs mere om Havets børn på Politikens Forlags hjemmeside.

Jeg har læst Kastanjemanden af Søren Sveistrup.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

I en af Københavns forstæder findes en kvinde dræbt på en legeplads. Hendes ene hånd mangler. På findestedet er der efterladt en lille kastanjemand.

Naia Thulin efterforsker sagen sammen med Mark Hess, der netop er blevet sendt hjem fra Europols hovedkvarter. Snart finder man et fingeraftryk på kastanjemanden, der sætter forbrydelsen i forbindelse med en tidligere sag, hvor socialministerens datter forsvandt og er formodet dræbt. Pigen er aldrig blevet fundet, men en ung, psykisk syg mand har tilstået at have dræbt hende og er dømt for forbrydelsen.

Kort tid senere findes endnu en kvinde myrdet. Også denne gang finder man en kastanjemand ved offeret, og også denne gang bærer kastanjemanden spor af ministerens forsvundne datter. Thulin og Hess arbejder desperat på at finde en sammenhæng mellem pigens forsvinden og de aktuelle kvindemor. Samtidig frygter de, at morderen vil slå til igen.

Kastanjemanden er en krimi i særklasse. Den er simpelt hen så velskrevet, velkomponeret og spændende. Jeg læser mange fremragende krimier, men denne er uden sammenligning den bedste, jeg har læst længe. Søren Sveistrup har formået at skrive en kriminalroman, der både er vanvittigt spændende og gribende. Romanen er mere end mord og uhygge. Meget mere. Den tager fat på svære emner som tab, omsorgssvigt, misbrug af børn og mere af samme skuffe, men den rummer også elementer af håb, selvopholdelsesdrift og kærlighed.

Makkerparret Thulin og Hess er interessante – dem vil jeg meget gerne lære nærmere at kende. Så jeg håber i den grad, at Sveistrup har mere i ærmet om de to. Jeg kan faktisk slet ikke vente.

Læs mere om Kastanjemanden på Politikens Forlags hjemmeside.