Mødre og døtre

 

moedreogdoetreJeg har læst Mødre og døtre af Lene Johansen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

I Mødre og døtre – samtaler om kærlighed og tab – fortæller Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet om, hvordan de hver især oplevede og håndterede tabet og sorgen, da de alle fire omtrent samtidig mistede deres mødre.

Journalisten Lene Johansen har været til stede under de fires samtaler. Hun har lyttet, stillet spørgsmål og skrevet selve bogen. Bogen udkom første gang i 2010 under titlen Min mor er død. Mødre og døtre indeholder en ny del, hvor de fire kvinder ser tilbage på de år, der er gået, siden de mistede deres mødre og fortæller om, hvordan de i dag oplever deres tab. Det er fire meget forskellige beretninger om tab, sorg og savn – alle meget tankevækkende

De fire kvinder optræder også i samtalebogen Livsmodig af Gitte Løkkegaard, hvor de taler om kvindeliv, kærlighed og kunsten at leve til allersidste suk.

Mødre og døtre er ligesom Livsmodig en skøn, livsbekræftende og inspirerende bog, som jeg vil anbefale på det varmeste.

Læs mere om Mødre og døtre på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre

De efterlod os alt

deefterlodosalt

Jeg har læst De efterlod os alt af Plum Johnson.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

Plum Johnson og hendes brødre har i næsten 20 år taget sig af deres skrantende forældre, så da deres mor, der er den længstlevende af de to, dør, er sorgen over tabet af forældrene blandet med en vis portion lettelse.

Plum påtager sig at rydde barndomshjemmet, der er kæmpestort og fyldt med alskens ting og sager samlet gennem et langt liv. Undervejs i oprydningen støder Plum på mange, mange ting, der vækker minder, og hun lærer faktisk sine forældre en hel del bedre at kende gennem de efterladte effekter. Hun kommer til at se sine forældre i et nyt lys og forstår ting og sammenhænge, som hun ikke forstod som barn.

De efterlod os alt er en meget rørende historie om en families liv, sorger og glæder. Historien er fortalt med både ømhed, eftertanke og befriende humor. Jeg har været meget grebet af den smukke fortælling, og den har sat mange tanker i gang.

Læs mere om De efterlod os alt på Gads Forlags hjemmeside.

Læs videre

Strengt fortroligt

strengtfortroligt

Jeg har læst Strengt fortroligt af Karen Cleveland.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Vivian Miller er CIA-analytiker og arbejder på at afsløre russiske spionceller. Vivian er i fuld gang med at udvikle et program, der kan identificere russiske, såkaldt sovende spioner, der under falsk identitet lever en tilsyneladende helt almindelig tilværelse som borgere i det amerikanske samfund.  En dag finder hun frem til en tophemmelig fil med navne på en række russiske agenter på amerikansk jord. De oplysninger, hun finder, får hele hendes liv, som hun kender det, til at falde fra hinanden.

Strengt fortroligt er Karen Clevelands debutroman. Hun har tidligere været CIA-analytiker præcis som hendes hovedperson, Vivian Miller er i romanen.

Strengt fortroligt er en afsindigt spændende roman – man må hele tiden læse lidt mere. Og lidt mere. Den ene nervepirrende begivenhed afløser den anden. Tingene tager igen og igen en ny drejning, og spændingen holder hele vejen – lige til allersidste linje. Hvis du kan lide tv-serien Homeland, vil du helt sikkert også synes godt om Strengt fortroligt.

Læs mere om Strengt fortroligt på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre

Læst i februar

laestifebruar

I februar har jeg ikke fået læst særlig meget. Kun tre bøger er det blevet til.

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer.

Den første bog, jeg læste i denne måned, var Mit navn er Lucy Barton af Elizabeth Strout. Ikke nogen tyk bog, men en bog jeg læste langsomt og med tid til eftertanke.

Derefter læste jeg Den Fabelagtige familien Frank af Michael Frank. Den var jeg længe om at komme rigtig i gang med. De første godt og vel 100 sider stred jeg mig igennem, og så pludselig blev jeg fanget af historien og læste resten med fornøjelse.

Glasvinge af Katrine Engberg læste jeg til gengæld på næsten ingen tid. Den fængslede mig fra første til sidste side.

Tre rigtig gode men meget forskellige bøger.

Kan du anbefale en god bog,  du har læst på det seneste?

Læs videre

Glasvinge

glasvinge

Jeg har læst Glasvinge af Katrine Engberg.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra People’sPress.

En oktobermorgen bliver liget af en kvinde fundet i et springvand i København. Politiassistent Jeppe Kørner efterforsker sagen uden sin faste makker, Anette Werner, der er på barsel. Efterforskningen leder politiet indenfor  i psykiatrien, hvor de møder både patienter, pårørende og behandlere med hemmeligheder i bagagen.

Glasvinge er Katrine Engbergs tredje selvstændige roman i serien om makkerparret Kørner og Werner. Jeg har desværre ikke læst de to første bøger, Krokodillevogteren og Blodmåne, men heldigvis kan Glasvinge sagtens læses selvstændigt. Alligevel vil jeg så hurtigt som muligt se at få læst de to første bøger, for Glasvinge har absolut givet mig lyst til at læse mere af Katrine Engberg – og desuden er det jo altid ærgerligt ikke at få det hele med, når der er tale om en serie.

Glasvinge er en meget, meget velskrevet og spændende roman, som jeg har læst på rekordtid, den var simpelt hen næsten umulig at lægge fra sig. At meget af handlingen foregår i det psykiatriske behandlingsmiljø, gør bogen ekstra interessant for mig at læse, fordi jeg engang har  arbejdet indenfor psykiatrien. Beskrivelsen af miljøet vidner om en grundig research, og det glæder mig, at de psykisk sårbare unge i romanen er skildret så fint og følsomt.

Glasvinge er ikke bare en ualmindelig god kriminalroman – bogen sætter også fokus på et vigtigt område i vores sundhedssystem nemlig børne- og ungdomspsykiatrien.

Læs mere om Glasvinge på forlagets hjemmeside.

Læs videre