Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Nøglebarn af Morten Pape. Bogen er den første i et tobindsværk om forfatterens forældres familiehistorier.
Mortens første roman, Planen er lige udkommet, da han får en mail med et vedhæftet dokument fra sin far. Til mine børn står der. Morten får straks bange anelser og tør i første omgang ikke læse brevet. Han synes, at det virker skæbnesvangert.
Romanens nutid væver sig ind og ud af fortiden og dykker ned i henholdsvis oldefarens, farfarens og farens kampe og kriser, succeser og fiaskoer. En dybt personlig undersøgelse af, hvordan kærlighed, sorg og svigt ekkoer i os alle gennem familietræets for længst
Morten Pape har igen skrevet en roman, der gør stort indtryk. Med stor præcision beskriver han personer og miljøer. Familiedramaer – store som små – rulles ud. Som læser kommer man godt rundt i sit følelsesregister. Også denne roman handler om svigt og tab, afmagt, løgne og skuffelser. Men den rummer også en åbning i retning af en mulighed for at forstå – og måske endda tilgive. Jeg glæder mig til at læse fortællingen om forfatterens mor og hendes slægt.
Jeg har tidligere anmeldt Morten Papes Amager-trilogi, Planen, Guds bedste børn og I ruiner.
Læs mere om Nøglebarn hos Politikens Forlag.