Randi Glensbo

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Forsvundet i mørket af Elly Griffiths. Bogen er niende, selvstændige bind i hygge-krimiserien om den skønne arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway.

I en gammel tunnel under Norwich finder man nogle knogler, der stammer fra et menneske. Ruth Galloway undersøger knoglerne og finder ud af, at de er af nyere dato og er blevet kogt, før de blev gravet ned.

Sagen lander på kriminalkommissær Harry Nelsons bord, og da en hjemløs kvinde meldes savnet, begynder han at undersøge, hvad der ligger bag nogle rygter om et underjordisk samfund for hjemløse.

Endnu en gang kommer Ruth og Harry til at arbejde tæt sammen om en sag.

Jeg er stor fan af bøgerne om Ruth Galloway, og glæder mig rigtig meget til hver ny bog i serien. Også denne gang er mine høje forventninger blevet opfyldt. Foruden en spændende krimigåde byder bogen på masser af nyt om de gennemgående karakterer. Især er det jo spændende at følge med i relationen mellem Ruth og Harry – og der sker altså noget denne gang, skulle jeg hilse og sige. Efter min mening er Forsvundet i mørket seriens hidtil bedste bog  – og det siger ikke så lidt.

Jeg har tidligere anmeldt de otte første bøger i krimiserien om Ruth Galloway: Pigen under jorden, Løgnens hus, Huset på klippen,  Døden på museet,  Det tavse vidne, De udstødte,  Stemmer fra graven og Kvinden i blåt.

Læs mere om Forsvundet i mørket hos Gads Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Kærlighedens år af Johanne Mygind.

Nanna er i fyrrerne. Hun er for nylig  blevet skilt og er flyttet ind i en lejlighed i Sydhavnen. Hendes tre børn bor skiftevis en uge ad gangen hos hende og hos deres far. Nanna er podcaster og dokumentarist og får lyst til at lave en udsendelse om sin mor, Elisabeth.

Elisabeth var aktiv i Rødstrømpebevægelsen, men den side af sin mor kender Nanna ikke rigtig noget til. Hun husker sin barndom som en vekslen mellem livet sammen med sin mor, mormor og morfar i deres store hus og besøg hos sin far på gården på Møn.

Nanna begynder at interviewe sin mor og et par af hendes veninder fra de unge år.  Langsomt stykker Nanna historien sammen. Ikke bare hendes mors historie. Også mormorens – og sin egen.

Jeg har simpelt hen nydt at læse Kærlighedens år. Romanen er en realistisk og velfortalt historie om tre generationer af kvinder med vidt forskellige muligheder og vilkår. Den giver også et fint og rammende tilbageblik på 70’erne, da jeg selv var ung. Jeg kan genkende meget af det, der beskrives fra den periode. Når Trilles sange og Dea Trier Mørchs Vinterbørn omtales i bogen, føler jeg mig næsten tilbage i den tid. Det er ramt lige på kornet.

Kærlighedens år er en velskrevet og ægte roman om kvindeliv gennem tre generationer – jeg anbefaler bogen på det varmeste.

Læs mere om Kærlighedens år hos Gads Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Indre kamp af Cecilie Vahl.

Indre kamp er Cecilie Vahls fortælling om, hvordan hun gennemførte en militær uddannelse med en psykisk sygdom i bagagen. Hudløst ærligt fortæller hun om sin tilværelse med en bipolar lidelse som følgesvend. Hun fortæller også om familie, veninder, fester, kærlighed – alt det, der er en naturlig del af en ung kvindes liv. Hun forklarer, hvilke udfordringer sygdommen bringer hende, og hvordan hun tackler dem. Læseren får lov til at følge Cecilie under hendes militære uddannelsesforløb på Bornholm. Under uddannelsen får hun brug for al sin styrke både fysisk og psykisk. Uddannelsen er krævende i sig selv – hvordan finder man kræfter og overskud til at gennemføre den, når man samtidig er udfordret af sygdom og bivirkninger fra medicinsk behandling?

Det har været en intens oplevelse at læse Indre kamp. Cecilie Vahl skriver ligefremt og usentimentalt om sin bipolare lidelse. Der bliver ikke stukket noget under stolen. Bogen har gjort stort indtryk på mig, og jeg beundrer det mod, forfatteren udviser ved at fortælle sin historie så ærligt. Bogen er et vigtigt bidrag til kampen for at aftabuisere psykisk sygdom.

Læs mere om Indre kamp hos Skriveforlaget.

Reklame – bog modtaget som anmeldereksemplar fra Bog&idé. Indlægget indeholder reklamelinks.

Jeg har læst Glem mig af Alex Schulman (Lindhardt og Ringhof).

Det er sommer, og Alex Schulman er taget op til familiens ødegård for at prøve på at overtale sin mor til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik. Hun har haft et alkoholmisbrug i mange, mange år, men nu er det nok. Alex vil have den mor tilbage, som han i glimt husker fra sin tidlige barndom. Med et smertefuldt tilbageblik på sin barndom giver forfatteren læseren indblik i det problematiske forhold mellem ham og hans mor. Man mærker hans længsel efter at genetablere den tætte relation der engang var imellem dem.

Glem mig er en meget stærk og bevægende beretning om en mors alkoholisme og sønnens desperate kamp for dels at skjule misbruget for omverdenen dels at kunne nå ind til moderen bagved alkoholtågerne. Glem mig er ligesom Overleverne af samme forfatter fuld af smerte. Alex Schulman skriver, så man tydeligt mærker sårbarheden og sorgen hos et barn, der vokser op i et familie, hvor alkohol sætter dagsordenen. En hjerteskærende, ærlig og meget vigtig fortælling om hvad alhoholmisbrug gør ved en familie.

Jeg har tidligere anmeldt Overleverne af Alex Schulman her på bloggen.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst I ruiner af Morten Pape. Bogen er tredje selvstændige bind i Amager-trilogien.

Fra bogens bagsidetekst:

Amalie vokser op på Ugandavej blandt Vestamagers endeløse rækker af parcelhuse. Alt er tilsyneladende håbløst normalt i den lille familie. Men indenunder facaden lurer katastrofen.

Efter Amagerbankens dramatiske krak i 2011 blæser fundamentet langsomt væk under Amalies familie. Forældrene bliver skilt, familien bliver spredt for alle vinde, og Amalie skal nu forsøge at finde sig selv langt væk fra det, hun ellers troede hun kendte så godt.

Da Amalie møder en kvinde, som har overlevet folkemordet i hjemlandet Rwanda i 1994, får hun et nyt perspektiv på ondskabens uendelige spændvidde. En ondskab, hun selv gradvist erfarer, som også hærger i hendes egen familie …

’I ruiner’ er en roman om dem, der tier, og dermed samtykker – i familien, i lokalsamfundet og på verdensplan.

Morten Pape har igen skrevet en roman, der rammer som en knytnæve. Han kan som få beskrive personer og miljøer, så læseren slet ikke er i tvivl. Det hele står knivskarpt. Denne sidste bog i Amager-trilogien beskæftiger sig både med bankkrak og folkemord, men den beskæftiger sig først og fremmest med de store dramaer, der sker helt tæt på – i familien. Bogen handler om hemmeligheder og løgne, om svigt og tab. Den handler om afmagt. Mod bogens slutning aner man små glimt af et spinkelt håb – måske kan der trods alt bygges noget ægte op på ruinerne af alt det tabte. I ruiner er en stærk og vedkommende læseoplevelse.

Jeg har tidligere anmeldt de første to bøger i trilogien, Planen og Guds bedste børn.

Læs mere om I ruiner hos Politikens Forlag.