Jeg finder dig altid

Jeg har læst Jeg finder dig altid af Elsebeth Egholm.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Rina er læge, og i al hemmelighed er hun også kunstner. Helt anonymt klatrer hun op og laver  street art på byens høje bygninger om natten.

En nat styrter en ung mand i døden lige i nærheden af, hvor Rina netop har været på klatretur for at placere sin kunst. Da hun kommer hjem, bliver hun overfaldet og truet af en mand med en kniv. Hun undslipper i første omgang, men overfaldsmanden giver ikke op.

Under efterforskningen af den unge mands død stifter Rina og efterforskeren Stanek bekendskab med hinanden, og der opstår en særlig kontakt imellem dem, efterhånden som begivenhederne tager fart.

Elisabeth Egholm har her begået endnu en virkelig spændende og velskrevet krimi. Ligesom i bøgerne om journalisten Dicte Svendsen er scenen sat i Aarhus, men denne gang får vi lov til at snuse til nogle andre miljøer.

Rina er en sympatisk, sammensat og spændende hovedperson, som jeg næsten ikke kan vente med at læse mere om.

Læs mere om Jeg finder dig altid på Politikens Forlags hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Glæden ved at fuldføre et projekt

Der er lidt stille på bloggen i denne tid. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. Det er bare som om, jeg er løbet lidt tør for ord lige nu. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at jeg for ikke så længe siden fik færdiggjort det skriveprojekt, som har rumsteret i mine tanker i årevis, og som jeg endelig fik gjort noget ved her i løbet af april, maj og juni.

Da min lille bog om livet med eksem var skrevet færdig, var jeg helt på toppen af glæde over at have gjort alvor af min plan om at skrive den. Det er som om, at da det sidste punktum var sat i bogen, så havde jeg ikke rigtig mere på hjerte. Jeg ved, at skrivelysten kommer igen. Det gør den altid. Måske presser et blogindlæg sig på lige om lidt – det er ikke til at vide. Indtil da får jeg læst nogle bøger og beskæftiget mig med andre ting – så skal inspiration og lyst til at blogge nok dukke op igen.

Læs videre

Pigen i isen

Jeg har læst Pigen i isen af Robert Bryndza.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Kriminalkommissær Erika Foster hentes ind for at lede efterforskningen, da en ung kvinde findes dræbt under isen på en sø i London. Offeret viser sig at være datter af en kendt og magtfuld rigmand.

Erika får ret snart øje på ligheder mellem mordet på den unge kvinde og tre uopklarede mord på prostituerede.

Sagen er Erikas første efter en længere periode væk fra jobbet i kølvandet på en politiaktion, der gik helt galt og kostede hendes mand livet. Så mens hun kæmper for at opklare mordsagen, slås Erika også med sorg, savn og skyldfølelse.

Flere steder i bogen optræder der nogle formuleringer, der skurrer en smule. De er givetvis  opstået under oversættelsen. Heldigvis er det kun små skønhedsfejl, og de formår på ingen måde at ændre på oplevelsen af en virkelig spændende og velskrevet krimi.  Jeg glæder mig allerede til at læse den næste bog i serien om den sympatiske og kompromisløse Erika Foster.

Læs mere om Pigen i isen på Politikens Forlags hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Popcorn og en god bog

I går fik jeg pludselig lyst til popcorn.

På det tidspunkt var der ikke mulighed for at lave popcorn, for vi befandt os i bilen på en lille vej et sted på Møn.

Men i eftermiddags kom jeg igen til at tænke på lune, nypoppede popcorn, og denne gang skyndte jeg mig at sætte en gryde på komfuret og fik poppet mig en skålfuld dejlige popcorn, som jeg nød, mens jeg læste i en god bog.

Der er noget mægtig hyggeligt ved at læse og spise samtidig, synes jeg. Det får mig til at tænke på dengang, mine drenge altid sad ved spisebordet i køkkenet og læste Anders And blade, mens de spiste deres eftermiddagsmad efter skoletid. Det er længe, længe siden nu, men jeg husker tydeligt, hvor hyggeligt det var – og sådan kan en skål popcorn og en bog bringe gode minder frem.

Gem

Læs videre

En travl måned

Så er vi allerede nået til den sidste junidag i år. Det har været en travl og dejlig måned.

En søndag i juni fejrede vi  Henriks fødselsdag ved en brunch med den nærmeste familie. Bagefter gik vi allesammen i Kongens Have og nød solskinsvejret.

Vi har også været til barnedåb – igen en dejlig dag med familien.

Jeg har ikke fået læst så meget i månedens løb, men en enkelt krimi er det blevet til. En uskyldig løgn er rigtig spændende og jeg vil anbefale den til alle, der mangler en god bog til ferien.

Færdiggørelse og udgivelse af min e-bog om eksem har også fyldt en del i månedens løb. Det har været både spændende og nervepirrende. Bogen er et projekt, som jeg har haft i tankerne i årevis, og det er dejligt, at det nu er ført ud i livet.

Vores have har i månedens løb forsynet os med virkelig, virkelig mange skønne, solmodne, økologiske jordbær. Vi har spist friske jordbær, så vi var ved at revne og har desuden fyldt fryseren med lækre bær til senere brug. Andre ting i køkkenhaven er slået fejl i år, men jordbærhøsten kan vi bestemt ikke klage over.

Gem

Gem

Læs videre