Nøglebarn

noeglebarn

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Nøglebarn af Morten Pape. Bogen er den første i et tobindsværk om forfatterens forældres familiehistorier.

Mortens første roman, Planen er lige udkommet, da han får en mail med et vedhæftet dokument  fra sin  far. Til mine børn står der. Morten får straks bange anelser og tør i første omgang ikke læse brevet. Han synes, at det virker skæbnesvangert.

Romanens nutid væver sig ind og ud af fortiden og dykker ned i henholdsvis oldefarens, farfarens og farens kampe og kriser, succeser og fiaskoer. En dybt personlig undersøgelse af, hvordan kærlighed, sorg og svigt ekkoer i os alle gennem familietræets for længst afgåede stemmer. Og hvordan man – måske – kan forsone sig med sin skæbne.

Morten Pape har igen skrevet en roman, der gør stort indtryk. Med stor præcision beskriver han personer og miljøer. Familiedramaer – store som små – rulles ud. Som læser kommer man godt rundt i sit følelsesregister. Også denne roman handler om svigt og tab, afmagt, løgne og skuffelser. Men den rummer også en åbning i retning af en mulighed for at forstå – og måske endda tilgive. Jeg glæder mig til at læse fortællingen om forfatterens mor og hendes slægt.

Jeg har tidligere anmeldt Morten Papes Amager-trilogi,  Planen, Guds bedste børn og I ruiner.

Læs mere om Nøglebarn hos Politikens Forlag.

Læs videre

Kains pille

kainspille

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Kains pille af Anet Elga. Det er 2. selvstændige  bind i PharmaGrande-serien. Jeg har tidligere anmeldt seriens første bog Adams offer.

Indigo er enlig mor til fem. Desuden er  hun læge og ansat som leder af whistleblower-ordningen i medicinalfirmaet PharmaGrande.

En dag forsvinder Indigos ældste datter, Anna. Kort tid efter modtager Indigo et anonymt tip, der kæder Annas forsvinden sammen med et omstridt præparat – nemlig abortpillen.

Indigo fortæller politiet om tippet, men de afviser, at det har relevans for sagen. Der er ingen andre spor at gå efter, og Indigo bliver mere og mere desperat. Hun vil bare for enhver pris have sin datter hjem. Sammen med sine venner Ling og Lars og kollegaen Kira starter Indigo sin egen søgen efter Anna.

Kains pille er præcis som den første bog i serien både spændende og uforudsigelig. Tempoet er højt, og spændingen holder hele vejen. Jeg kan rigtig godt lide den stærke og lidt fandenivoldske hovedperson, som man som læser kommer lidt mere ind på livet af her i seriens 2. bind. Jeg glæder mig til at lære hende endnu bedre at kende i forhåbentlig mange flere bøger.

Læs mere om PharmaGrande-serien og Anet Elga her.

Læs videre

Løgnen

loegnen

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Løgnen af Amalie Mathiassen og Kristina Antivakis.

I efteråret 2021 havde Amalie Mathiassen lige fejret fem års bryllupsdag med sin mand, 3F’s formand Per Christensen, da en mail landede i hendes indbakke. En anden kvinde skrev, at hun var kæreste med Amalies mand. Ingen af de to kvinder havde indtil nu  vidst, at de i knap to år havde delt den samme mand.

I Løgnen fortæller Amalie sin egen historie om ægteskabet og prøver at forstå, hvad hun har været udsat for, og hvorfor hun ikke opdagede bedrageriet. I jagten på en forklaring af fænomenet dobbeltliv har hun sammen med Kristina Antivakis opsøgt tre eksperter, der sætter ord på de generelle personlighedstræk ved mennesker, der vælger at leve med flere partnere og familier på samme tid.

Amalies historie er langt fra enestående, og i bogen fortæller fem andre kvinder også om deres oplevelser med dobbeltliv.

Løgnen er en meget tankevækkende og egentlig ret rystende læseoplevelse. Det har gjort stort indtryk på mig at læse om det, kvinderne i bogen har været udsat for. Det er ubegribeligt, at nogen kan føre andre bag lyset i så gennemført grad. Det er virkelig kynisk. Jeg synes, det er vigtigt – og stærkt – at kvinderne fortæller deres historier. Sådan noget skal der nemlig snakkes højt om.

Jeg har tidligere anmeldt Fange på livstid af Kristina Antivakis, De siger jeg er psykopat af Tine Wøbbe i samarbejde med Kristina Antivakis og  Forbrydelsens sind af Tine Wøbbe og Mette Brandt-Christensen i samarbejde med Kristina Antivakis.

Læs mere om Løgnen hos Politikens Forlag.

Læs videre

Hævneren

haevneren

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Hævneren af Michael Katz Krefeld. Bogen er 9. selvstændige bind i krimiserien om Ravn.

Det er mere end ti år siden, Ravns kæreste Eva blev dræbt af den koldblodige lejemorder Samuel Arentzen. Det har naturligvis plaget Ravn voldsomt gennem årene, og da en tidligere kollega kontakter ham i forbindelse med en sag, giver det næring til Ravns ønske om at opnå retfærdighed i den gamle drabssag.

En kvinde og hendes lille datter er døde efter fald fra en altan. Umiddelbart ligner det en ulykke, men Ravn hæfter sig hurtigt ved, at de to dødes skader er identiske med de skader, man fandt hos Eva. Det kunne tyde på, at gerningsmanden fra dengang er aktiv igen. Ravns hævntørst vækkes, og hurtigt er han spundet ind i efterforskningen af lejemorderens aktuelle job.

Hævneren er en hæsblæsende, spændende og ret voldsom krimi. Heldigvis blødes det hele op at Ravns afvæbnende humor og charmerende personlighed. Ravn er en skøn og autentisk hovedperson – hans venner en broget og hyggelig flok. Bogen er skrevet i et afslappet, flydende og beskrivende sprog og krydret med en god portion humor, der lige tager brodden af den værste ondskab i handlingen. Som bosat i Holme-Olstrup hæftede jeg mig med en vis fornøjelse  ved, at den lokale forlystelsespark BonBon-Land er nævnt i bogen.

Jeg har tidligere anmeldt 8. bind i Ravn-serien, Terminalen.

Læs mere om Hævneren hos Politikens Forlag.

Læs videre

Læst i september 24

laestiseptember24

I september har jeg læst de tre skønne bøger på billedet. Lidt men godt! Faktisk har jeg brugt en del tid på også at læse 350 sider i en bog, som jeg endte med at køre helt fast i. Den er nu lagt lidt til side, så giver jeg den en chance til på et senere tidspunkt. Så den vender vi tilbage til.

Punktum punktum komma streg af Pia Konstantin Berg.

Nora er efter nogle år i Aarhus vendt hjem til Odense for at påbegynde journalistuddannelsen og få styr på tilværelsen. Hun har nogle oplevelser med i bagagen, der tynger hende, men som hun ikke er parat til at beskæftige sig med – og slet ikke forlige sig med.

På studiet finder hun hurtigt en trofast og munter makker i den rapkæftede og farverige Boris. Til gengæld har hun lidt sværere med at falde i hak med den flotte underviser Mads. De er kommet lidt skævt fra start.

Punktum punktum komma streg er en skøn roman, hvor sjov og alvor er afstemt på det fineste. Sproget er flydende og beskriver både steder, personer og følelser meget præcist. Da jeg havde læst bogen, syntes jeg næsten, at jeg kendte Nora, Mads, Boris, Asta og de andre.

En skov at fare vild i af Stine Ellerbæk.

I et forsøg på at sænke farten flytter Stine med sin mand og to børn fra Frederiksberg til Thy. Hun drømmer om at vandre alene i skove og på heder og fordybe sig og skrive, imens børnene får plads og frisk luft. Familien realiserer ideen om lilleskole, svampejagt og et landsbyfællesskab ved havet. Men den skov, hun drømte om at fare vild i, er vildere, end hun troede.

Jeg har været helt opslugt under læsningen af En skov at fare vild i. Der er så mange virkelig dejlige beskrivelser i bogen, der ramte plet hos mig og fik en masse erindringer til at flyde frit. Der var så meget, der vakte genklang hos mig. Alt i alt en både dejlig og tankevækkende læseoplevelse – en af de bedste romaner, jeg længe har læst.

Adams offer af Anet Elga.

Indigo er fraskilt og mor til fem. Hun er desuden læge og arbejder i medicinalfirmaet PharmaGrande. Både Indigo og børnene glæder sig. De skal nemlig snart på ferie. De skal til Thailand og nyde solen, stranden og varmen. Desværre sker der noget, der truer med at ødelægge ferieplanerne. Da Indigo en morgen møder ind på arbejde, får hun at vide, at en mand er blevet myrdet. I den afdødes hjem har politiet fundet spor, der peger i retning af PharmaGrande.

Det er en hæsblæsende krimi. Den er spændende, velskrevet, uforudsigelig og sine steder også sjov. Sproget er flydende, ligetil og uhøjtideligt, karaktererne troværdige og plottet udspekuleret. Hvad mere kan man ønske sig? Jeg er allerede fan af PharmaGrande-serien og glæder mig til at læse den næste bog.

Læs videre