Det her er en slags genudsendelse. Nedenstående indlæg skrev jeg nemlig på min eksem/allergi-blog i marts 2009. Desværre er det lige så aktuelt nu som dengang. Så nu poster jeg den gamle tekst her, selv om jeg helst ikke vil fokusere på mit eksem her på bloggen. Det fylder bare så meget lige nu, at der næsten ikke er plads til andet:
Enhver, der lever med eksem i svær grad, vil nok være enig med mig, når jeg siger: Drømmen om bedring eller helbredelse slipper man aldrig! Jeg er inde i en periode, hvor mit eksem er slemt, og bare bliver værre og værre. Det påvirker min dagligdag meget. Kløe, svie, smerter og ubehag. Søvnmangel, dårligt humør og en følelse af afmagt. Men heldigvis også ind imellem optimisme og drømmen om bedring. Dagdrømmerier om at finde lige præcis den faktor, der bringer eksemet i ro og får livskvaliteten på plads i en opadgående kurve. Jeg har flere gange oplevet, at mit eksem er blevet mirakuløst bedre på bare korte ferier i det sydlige Europa. Desværre har bedringen hver gang kun varet, til jeg var tilbage i vante omgivelser. Men tænk nu, hvis et længere ophold udenlands kunne resultere i en længerevarende bedring. Så min drøm er et lillebittte hus eller en beskeden lejlighed sydpå. Et tilflugtssted at søge hen til, når der er brug for at hele op og få det godt. Et helle – et frikvarter. Det er ikke en drøm, der er overdrevet realistisk, men den er alligevel dejlig. Håbet og drømmene kan vi ikke undvære.