Hverdag

Noget om radiser og indsamling af frø

Ingen kommentarer

nogetomradiserogindsamlingaffroe

Indlægget indeholder reklamelink.

Vi er begyndt i det små at eksperimentere med at indsamle frø fra havens planter. I år har vi sået radisefrø, som vi høstede i haven sidste år. Det har været en succes. Vi har fået masser af fine økologiske radiser. Desværre er sneglene også glade for dem, men der er nok til både dem og os. Sidste år købte vi økologiske radisefrø hos Økohaven.

Min far var glad for radiser og dyrkede dem altid i haven, da jeg var barn. En håndfuld radiser blev anrettet med et lille stykke af toppen bevaret  til at holde i og en lille bunke groft salt på tallerkenen til at dyppe i. Og så blev radiserne ellers spist med velbehag til en ostemad. Sådan kan jeg ikke spise radiser. De er for stærke for mig på den måde. Jeg foretrækker dem i tynde skiver som pynt på en rugbrødsmad eller i en salat.

I år har vi altså masser af radiser, som vi har fået helt gratis, da vi selv har indsamlet frøene. Det får ikke radiserne til at smage dårligere – snarere tværtimod.

Vi høstede også salatfrø sidste år, men dem har vi ikke været helt så heldige med. Der er ikke så mange af frøene, der er blevet til noget. Men vi vil helt sikkert fortsætte med at eksperimentere med indsamling af frø.

Læs videre

Hverdag

Høstanemonen blomstrer

2 kommentarer

hoestanemonerneblomstrer

Høstanemonen blomstrer. Det er vist lidt tidligt i år.

Vores høstanemone fik vi hjemme fra min svigerfars have for mange år siden. Hjemme hos min svigerfar blev planten kaldt japansk anemone, men vi har siden fundet ud af, at de fleste kender den som høstanemone. Der er flere sorter, og vores er åbenbart den japanske variant. Alle går under fællesbetegnelsen høstanemoner.

Da vi fik anemonen, blev vi  advaret om, at når først vi havde den i haven, ville den ikke være til at slippe af med igen. Den er ganske rigtigt temmelig hårdfør. Hos os har den tålt at blive flyttet en del rundt med, og på et tidspunkt troede vi faktisk, at vi havde fået taget livet af den. Men den kom stærkt igen. Nu er planten kæmpestor. Den er sådan cirka lige så høj som mig. Jeg hører ikke til de højeste – men alligevel.

Læs videre

Hverdag

Udflugt til Avnsø

Ingen kommentarer

avnsoe

I går var vi på udflugt. To af mine søskende og jeg tager en gang hvert år på udflugt tilbage til vores barndoms kendte stier. Henrik og min søsters mand er også med, de skal også se de skønne steder, hvor vi løb og legede som børn.

Denne gang tog vi til Avnsø i skoven ved Avnstrup. Mine barndomsminder om søen er lidt vage. Jeg kan godt huske, at jeg har været ved søen som barn, men jeg husker især, at der var så mange smukke, hvide åkander. Så jeg har altid forbundet Avnsø med åkander, og så kan jeg huske, at vores forældre advarede os om, at man skulle passe på den sø, for den var bundløs, sagde man. Avnsø har altid været en populær badesø, men jeg har aldrig badet der.

I går var der en del mennesker – både store og små, der fik sig en dukkert i søen, men det sprang vi over. Vi nøjedes med at nyde de dejlige omgivelser, det gode selskab og indholdet af den madkurv, som min søster og svoger havde medbragt.

Hvis man har læst Sara Blædels bøger, er man også stødt på Avnsø der.  Stednavne fra området dukker hyppigt op i Sara Blædels bøger, hun har nemlig også trådt sine barnesko på de kanter.

Læs videre

Hverdag

Zoo, sol og sjov

Ingen kommentarer

zoosologsjov

I dag har vi været vi i Zoologisk Have i København sammen med Sander  og hans far.

Vejret var fantastisk, og som altid var det hyggeligt og dejligt at være på familieudflugt. Det er mere end fem år siden, vi sidst var i Zoologisk Have, og meget er blevet lavet om i mellemtiden. Mange af dyrene har fået mere plads og bedre forhold, og det er dejligt at se.

Hver gang jeg er i Zoologisk Have, tænker jeg med glæde tilbage på min barndoms skønne besøg der sammen med mine forældre og søskende. Det var noget helt særligt og næsten magisk, og jeg håber, at Sander oplever noget af den samme stemning.

Læs videre

Boganmeldelse

Altid har jeg længsel

2 kommentarer

altidharjeglaengsel

Jeg har læst Altid har jeg længsel af Trille Nielsen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & Ide. Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Altid har jeg længsel er Trilles erindringer fra et liv i rampelyset – og udenfor rampelyset. At læse bogen er som at sidde sammen med hende og få erindringerne fortalt. Den ene erindring fører videre til den næste – de springer lidt i tid, men det virker helt naturligt.

Som ung lyttede jeg meget til Trilles sange. Hendes plader blev spillet igen og igen, og jeg kunne rigtig mange af sangteksterne udenad. Det kan jeg stadigvæk. De betød – og betyder noget for mig. Hun lavede også en masse børne-tv, men den del af hendes arbejde fulgte jeg ikke helt så nøje med i, da vi dengang havde valgt ikke at have fjernsyn. Men vores børn lyttede med fornøjelse til Trilles LP med sange og historier om Ejgil, og vi læste også bogen om Ejgil. På et tidspunkt oplevede vi Trille på vores lokale bibliotek, hvor hun sang og fortalte historier for børnene.

Trille boede i mange år her på Sydsjælland ikke ret langt fra, hvor jeg selv bor, så jeg har i årenes løb set hende i Irma og på gaden i Næstved og hver gang været helt starstruck.

I Altid har jeg længsel fortæller Trille uden falbelader om sit liv, om hvad der betød noget for hende, og hvad der ikke betød så meget. På samme måde, som Trilles sange altid har vækket genklang i mig, har hendes erindringer rørt mig. Jeg har altid opfattet Trille som en både følsom og stærk kvinde, og hendes erindringer forstærker det indtryk.

Det er ikke ret mange bøger, jeg læser mere end en enkelt gang, men jeg tror, at jeg i ny og næ vil vende tilbage til Altid har jeg længsel og genlæse de passager, der har gjort mest indtryk på mig. Og så skal jeg altså ud og have købt alle Trilles sange på CD, så jeg kan høre dem igen, for selv om Trille desværre ikke er her mere, så lever hendes sange – og de betyder noget.

Læs videre
1 2 3 … 13