Helt unyttigt – men sjovt

frossenvandpyt

Sikke et dejligt vejr, vi har haft i dag. Sol og blå himmel – lige hvad jeg trængte til. Så jeg har gået tur  både  formiddag og eftermiddag og nydt solskinnet og den kolde, klare luft.

Jeg bliver jo totalt barnlig, når jeg ser ser sne og is. Sne har vi ikke noget af, men i dag var der is på alle vandpytterne, og jeg kan altså ikke lade være med at træde på isen, så den knækker. Jeg bliver seks år igen. Lyden og fornemmelsen, når isen knækker under støvlen, nyder jeg – fuldstændig som jeg gjorde, da jeg var barn. Når der kommer sne på et tidspunkt, skal jeg helt sikkert også ud og lave et traktorspor. Det gør jeg hvert år, når vi får sæsonens første rigtige lag sne. Jeg kan ikke lade være.

Den slags barnlige og fjollede aktiviteter er skønne  og falder vel ind under kategorien af ting, man kan foretage sig, som er unyttige. Og vores dronning opfordrede jo netop i sin nytårstale til, at vi af og til holder en pause og foretager os noget unyttigt. Noget vi kun gør for fornøjelsens skyld. Den er jeg med på. I virkeligheden er det, at foretage sig noget unyttigt, ganske nyttigt, som dronningen også var inde på. Man lader op, bliver glad, får inspiration og ny energi.

Læs videre

Sådan undgår vi madspild

I går, da jeg var i gang med at røre en dej sammen til en plade boller, bestemte jeg mig for at eksperimentere lidt.

Jeg kommer af og til havregryn i dejen, når jeg bager brød eller boller, det smager rigtig godt. I dag prøvede jeg for første gang at komme en lille rest kold havregrød i dejen. Det har jeg læst om flere steder, så nu skulle det prøves.

Det er ikke ret tit, jeg har en rest havregrød i huset, for vi spiser sjældent havregrød. Men af og til sker det alligevel, at en af os får lyst til en gang grød til morgenmad. Det fik jeg forleden dag og gemte den lille rest, der blev til overs, da jeg havde øst mig en passende portion  grød op. Jeg sætter en ære i ikke at lade mad gå til spilde, og er altid frisk på at afprøve nye måder at bruge rester på. En rest kold havregrød kan også smøres tyndt ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bages til sprøde havregrødschips.

For mange år siden, havde vi en lille flok dværghøns i haven. De kunne så godt lide, når de fik en rest havregrød fra børnenes morgenmad. Nu, hvor vi ikke har høns længere, må vi hitte på andre måder at udnytte resterne på.

Bollerne blev i øvrigt rigtig gode.

Gem

Gem

Læs videre

Popcorn og en god bog

I går fik jeg pludselig lyst til popcorn.

På det tidspunkt var der ikke mulighed for at lave popcorn, for vi befandt os i bilen på en lille vej et sted på Møn.

Men i eftermiddags kom jeg igen til at tænke på lune, nypoppede popcorn, og denne gang skyndte jeg mig at sætte en gryde på komfuret og fik poppet mig en skålfuld dejlige popcorn, som jeg nød, mens jeg læste i en god bog.

Der er noget mægtig hyggeligt ved at læse og spise samtidig, synes jeg. Det får mig til at tænke på dengang, mine drenge altid sad ved spisebordet i køkkenet og læste Anders And blade, mens de spiste deres eftermiddagsmad efter skoletid. Det er længe, længe siden nu, men jeg husker tydeligt, hvor hyggeligt det var – og sådan kan en skål popcorn og en bog bringe gode minder frem.

Gem

Læs videre

Sæson for sommerminder

Det er sæson for rabarber. Og jeg kan ikke se eller smage rabarber uden at tænke på min barndoms somre. Og jeg kan ikke tænke på min barndoms somre uden at tænke på min mors rabarbergrød.

Så i dag, da jeg kogte rabarberkompot, sendte synet, duften og smagen af rabarber mig direkte tilbage til min barndoms sommeraftensmåltider ved havebordet sammen med mine forældre og søskende. Måltider hvor der tit var efterret i form af en portion af min mors gode rabarbergrød.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Allergivaccination før og nu

Mit barnebarn er lige begyndt at blive allergivaccineret. Det har fået mig til at tænke tilbage på dengang, jeg selv var det igennem. Der er helt sikkert sket meget på allergiområdet i mellemtiden. Heldigvis. Desværre er der også kommet mange flere allergikere. Da jeg var barn, kendte jeg ikke andre, der havde allergi og/eller eksem, som jeg havde. I dag, vil jeg tro, at alle kender en elle flere, der har det.

Jeg har nok været omkring 7 år, da jeg begyndte at blive vaccineret. Jeg havde mange allergier, og jeg kan faktisk ikke længere huske, hvilke af dem jeg blev vaccineret imod. Men i hvert fald fik jeg en indsprøjtning i hver underarm tre gange om ugen i to et halvt år. Mine arme var konstant meget hævede og ømme, men bortset fra det havde jeg ikke noget imod behandlingen eller de mange besøg hos lægen. Jeg var nemlig lidt betaget af ham – jeg syntes, at han var så pæn. Hver gang jeg havde fået mine to stik, skulle jeg sidde i venteværelset i en halv time bagefter, før jeg måtte gå i skole. Det var for at lægen kunne gribe ind, hvis jeg skulle få en alvorlig, allergisk reaktion efter vaccinationen. Det skete heldigvis aldrig. Jeg kan stadig se det lille venteværelse ganske tydeligt for mig, det blev jo til rigtig mange timer, jeg sad der. Plakaterne på væggen med tegninger af forskellige frugter og grøntsager – dem fik jeg kigget godt og grundigt på. Det er svært at afgøre, hvilken effekt vaccinationerne havde på mine allergier, for jeg er jo stadig plaget af allergi. Det er ikke til at sige, om behandlingen har gjort hverken fra eller til.

Nu er det så mit barnebarn, der er syv år og skal allergivaccineres. Der er forsket en del i allergi i mellemtiden heldigvis. Man er blevet dygtigere til at behandle det, og vi håber, at han vil få god gavn af vaccinationerne. Heldigvis giver man ikke længere sprøjterne så hyppigt, så han kan nøjes med et lægebesøg om ugen her i starten, og senere bliver der længere imellem.

Læs videre