En Folkevogn til væggen

For et stykke tid siden forelskede jeg mig i plakaten med den fine gamle Folkevogn. Plakaten er fra VISSEVASSE, der også står bag mange andre fine plakater.

Jeg kunne ikke rigtig slå den plakat ud af hovedet.

Heldigvis kom der for nylig en mulighed for at købe plakaten til en god pris, og jeg fik den langt om længe bestilt – med ramme og det hele.

Vi hentede den i går, og nu står den her og venter på at blive hængt op.

Jeg er så glad for den.

Når jeg kigger på Folkevognen på plakaten, er det min far, der sidder bag rattet. Vi havde sådan en Folkevogn, da jeg var barn, og mine forældre havde en mere senere hen.

Jeg har så mange barndomsminder, hvor Folkevognen indgår, og derfor bliver jeg glad, når jeg kigger på min nye plakat.

Læs videre

Tilbage til barndommens land

I går tog jeg sammen med to af mine søskende tilbage til vores barndoms land. Vi ville gense huset midt ude i skoven, hvor vi boede en periode, da vi var børn. Vores to ældste søskende var voksne og flyttet hjemmefra på det tidspunkt, så de har ikke barndomsminder fra huset og var derfor ikke med på turen. Derimod var Henrik og min søsters mand med.

Huset lignede ikke helt sig selv, men det kunne man næsten heller ikke forvente efter 56 år. Til gengæld stod nabohuset, som lå et pænt stykke væk, stort set, som vi huskede det.

Det var helt fantastisk at gense de steder sammen, hvor vi løb og legede som børn. Minderne dukkede op i en lind strøm. Det, den ene ikke kunne huske, kunne den anden.

Da vi havde travet rundt i skoven længe nok, kørte vi videre forbi vores næste barndomshjem og fortsatte til en lille restaurant – Kudskehuset, hvor vi af og til kom for at købe en is, da vi var børn. Vi købte ikke is der i går, men spiste frokost, mens vi fortsatte den hyggelige snak om både før og nu.

Kudskehuset ligger tæt på Gyldenløves Høj og Skjoldenæsholm.

Læs videre

Jeg har bestilt en garanteret allergivenlig hund

Da jeg var barn, havde vi en gravhund, som vi var meget, meget glade for. Den var sød, sjov, klog og egenrådig, som gravhunde ofte er. Desværre endte det med, at vi måtte skille os af med den på grund af min allergi. Det var meget trist.

Nu skal jeg imidlertid have en gravhund igen. Jeg er simpelthen kommet til at bestille en hund. Det var nemlig kærlighed ved første blik.

Den er virkelig sød. Den hedder DAX og er af træ. Udover at være en gravhund, er DAX også en praktisk skammel. Det er da smart.

Jeg glæder mig meget til at blive hundeejer.

Billedet (Henrik Olesen) har jeg fået lov til at låne her.

Gem

Læs videre

Amatørbilleder og professionelle portrætter

Jeg går og tænker på at lave en familievæg. En væg med billeder af den nærmeste familie. Jeg har en del gamle billeder, der godt kunne fortjene at komme op på væggen og blive kigget på i stedet for at ligge i en skuffe.

Nogen gange er der langt fra tanke til handling, men måske bliver det lige pludselig til noget.

Da jeg rodede i bunken af gamle fotografier, dukkede der også billeder af mig selv som barn op. Jeg var jo barn i en tid, hvor et fotografiapparat ikke var hvermandseje. Mine forældre havde i hvert fald ikke et. Til gengæld sørgede de for, at vi børn kom til fotografen nogle gange i løbet af barndommen.

Da jeg fik børn, havde jeg et kamera og har taget masser af billeder af mine unger. Derimod har jeg forsømt at få taget nogle gode portrætter af poderne hos en professionel fotograf. Det kan jeg godt ærgre mig over nu.

Det gamle billede af mig er taget, da jeg var omkring tre år. Det er en del af et ark med 12 forskellige billeder, som i gamle dage var i glas og ramme hjemme hos mine forældre. Det var meget almindeligt dengang at smække hele arket i en ramme i stedet for at vælge et enkelt billede ud. Jeg har i hvert fald set det rundt omkring.

Læs videre

Kongehuset

Overskriften kunne antyde, at jeg har en historie om den royale familie i ærmet, men det har jeg altså ikke. Den slags overlader vi til ugebladene. Det her handler om noget helt andet.

Ude i Hesede skov ligger forskellige rigtig pæne huse.

Et af husene minder om  et hus, jeg boede i, da jeg var barn. Vi boede der ikke meget mere end et års tid, men jeg har rigtig mange barndomsminder fra lige præcis den periode. Jeg fyldte fem år, mens vi boede der. Huset lå midt ude i en skov, og det var fantastisk at bo der og have hele skoven som legeplads.

Jeg kan huske, at vi børn samlede grankogler i skoven i stor stil. Jeg mener, at mine forældre brugte dem til optænding, når der skulle fyres op i komfuret i køkkenet. Jeg kan også huske fra den tid, hvordan jeg sammen med min storesøster gik det pænt lange stykke vej ad grusvejen hen til vores nærmeste nabo og købte  mælk ved stalddøren. Jeg kan huske, at jeg var meget benovet over, at min søster kunne svinge spanden hele vejen rundt i luften uden at spilde en eneste dråbe mælk.

Mange af den slags hyggelige minder dukker op, når jeg går forbi huset i Hesede skov.

Huset hedder Kongehuset. Det er et passende navn til sådan et hus. Der bor vist ikke nogen i det, men det ser ud til, at jægerne benytter huset, når der er større jagter.

Læs videre