Hverdag

Hverdagsglæder

2 kommentarer

Det er da virkelig en grå vinter, vi har i år. Det er ingen hemmelighed, at jeg hellere ville ha sne, knagende frost og en klar, blå himmel, men man kan jo ikke altid få alt, hvad man ønsker sig.

Heldigvis er der mange små ting, der kan sætte kolorit på en grå dag og give hverdagsglæde.

For mig ligger hverdagsglæden i de helt små ting. Det kan være en buket blomster på bordet. En snak med en af mine sønner. Et nyt foto af en af de små i familien. Et par  kapitler i en god bog. God musik. En god film. Et nybagt brød. En lang gåtur. Og Så Videre.

En kilde til hverdagsglæde er også alle fuglene, der spiser ved foderbrættet i haven. Min yndling er dompap hannen. Han er så flot med sin markante røde farve. Hunnen er også fin, men hun er jo lidt mere diskret “klædt på” end sin mage. Vi har haft mange dompapper i haven den seneste tid, og jeg nyder synet af dem.

Læs videre

Hverdag

Mit gamle juletræstæppe

2 kommentarer

Mit juletræstæppe er temmelig gammelt.

Faktisk har jeg haft det i præcis 50 år. Jeg fik det nemlig, da jeg var bare 12 år gammel. Jeg fik det af min storesøsters kærestes mor. Hun havde fået nogle juleduge, juletræstæpper og den slags, der ikke kunne sælges, fordi de havde forskellige småfejl. Og så var hun altså så sød at forære mig et juletræstæppe.

De første mange år blev juletræstæppet brugt i mit barndomshjem, men da jeg selv fik børn og begyndte at holde juleaften i mit eget hjem, huskede min mor, at det egentlig var mit og sørgede for, at det kom hjem til  mig.  Dermed blev det også en fast del af mine børns jul. Gennem alle årene har deres julegaver ligget på lige præcis det tæppe under juletræet.

Jeg kan slet ikke forstille  mig, at vores juletræ ikke skulle stå på det tæppe. Det er nemlig ikke bare et gammelt juletræstæppe af hessian og med en hvid streg, der slet ikke skulle have været der –  for mig er det det eneste rigtige juletræstæppe.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Blandet

Luciadag

2 kommentarer

Indtil 1975 tænkte jeg ikke så meget over Luciadagen. Jeg havde da set Luciaoptog på skolen som barn, men havde ikke rigtig bidt mærke i, hvilken dato det var Luciadag.

Den 13. december 1975 blev min ældste søn født, og siden har jeg været helt klar over, at netop den dag er Luciadag.

Jeg glemmer aldrig Luciaoptoget på barselsgangen på Roskilde Sygehus den eftermiddag for 41 år siden. Når man lige er blevet mor, er de store følelser i spil. Det er sikkert derfor, at optoget og sangen den dag gjorde så stort indtryk på mig.  Det blev et ekstra smukt og stemningsfuldt minde fra en i forvejen stor og lykkelig dag.

I dag har jeg også set Luciaoptog. Sanders klasse, 1.T gik Luciaoptog på skolen, og de var så søde og dygtige.

Læs videre

Hverdag

Flot og funktionel opslagstavle

2 kommentarer

Som jeg fortalte forleden, er min yngste søn og hans kæreste netop flyttet.  I den forbindelse skulle de selvfølgelig have en indflytningsgave.

Jeg havde for nylig set en flot opslagstavle, som jeg hovedkulds havde forelsket mig i, og spurgte dem, om den måske også var noget for dem. For hvis de ville have sådan en, ville vi give dem den i indflytningsgave. De blev lige så begejstrede for opslagstavlen, som jeg var, og ville gerne have en. De var på forhånd blevet advaret om, at jeg under alle omstændigheder ville købe en til mig selv i nær fremtid.

Indflytningsgaven blev hurtigt bestilt, og nu hænger den på væggen i de unge menneskers nye lejlighed. Jeg har fået lov til at vise et billede af deres opslagstavle, som de har sendt til mig.

Nu har jeg bestilt en tavle til mig selv også. For nogen tid siden smed jeg jo min gamle opslagstavle ud og erstattede den af et clipboard. Det blev alligevel lidt for lille, og da jeg så fik øje på den flotte opslagstavle, var det lige den, jeg hele tiden havde manglet.

Tavlen hedder Wall+Mesh og er fra Don’t Go Out. Nu glæder jeg mig bare til, min egen tavle bliver leveret, så den kan komme op på væggen.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Hverdag

Masser af trapper

4 kommentarer

Mine lægmuskler er lidt ømme i dag. Det er fordi, jeg gik ret meget  på trapper i går.

Vi gav yngste søn og hans kæreste et nap med at flytte. De flyttede ind i en lejlighed på tredje sal, og det blev til temmelig mange ture op og ned ad trapperne i løbet af dagen.

Da jeg vågnede i morges og mærkede ømheden i benene, kom jeg til at tænke på dagen efter samme søns fødsel. Dengang var mine ben ømme på præcis samme måde. Også dengang var det fordi, jeg havde gået rigtig meget på trapper dagen før. For at få gang i veerne blev jeg nemlig sendt ud for at gå på sygehusets trapper. Bagefter regnede vi ud, at det var blevet til i hvert fald 80 etager i alt. Det er mange trappetrin at forcere som optakt til en fødsel. Men det virkede. Det satte skub i tingene og vores dreng kom til verden.

Det er længe siden nu, og mine benmuskler er åbenbart ikke blevet stærkere i mellemtiden.

Læs videre