Eftermiddagshygge i solskinsvejr

Vi havde lovet at hente Sander i SFO’en i går, så da Henrik kom hjem fra arbejde, skyndte vi os afsted til skolen.

Vejret var helt fantastisk, så vi blev lynhurtigt enige om, at det var skovtursvejr. Så afsted med os til Fruens Plantage, hvor vi tre godt kan lide at komme sammen – ikke mindst på grund af naturlegepladsen, der ligger så dejligt i en lysning midt inde i skoven.

Fruens Plantage bliver brugt meget af mountainbikeryttere. Det siger lidt om, at terrænet er temmelig kuperet og udfordrende – så når vi har været aktive der et par timer med Sander i front, har vi fået masser af god motion.

Det er altid hyggeligt at være aktive sammen – for man snakker så godt imens.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Invitation til barnedåb

Vi skal snart til barnedåb. Det er min nieces lille dreng, der skal døbes.

Den fine indbydelse landede i postkassen i går.

Det er herligt at have sådan en glædelig familiebegivenhed at se frem til, og jeg glæder mig rigtig meget.

Gem

Læs videre

En lillebitte tomatplante

Forleden dag, da vi havde besøg af Sander, medbragte han en lillebitte tomatplante.

Han havde fået den i skolen. De havde vistnok sået tomaterne i klassen, og så havde børnene hver især fået en plante med hjem. Den lille tomatplante stod i et lille engangsbæger og trængte virkelig hårdt til lidt mere plads og lidt mere jord at gro i.

Nu skulle tomatplanten i pleje hos os ferien over, og Farfar havde fyldt en urtepotte med jord og lidt ekstra krudt fra kompostbeholderen. Sander var selv med til at omplante den lille, sarte plante, og vi lovede højt og helligt at passe godt på den og forsyne den med vand og kærlig omsorg.

Som det fremgår af billedet, hvis man ser godt efter, er planten kun omkring otte cm høj. Nu håber vi, at vi kan holde liv i den og allerhelst få den til at gro og trives.

Gem

Gem

Læs videre

Dejlig lørdag i København

I går havde vi den skønneste tur til København. Vi mødtes med yngste søn til brunch på vores yndlingscafe, SULT i Filmhuset.

Da vi havde spist, gik vi en flere timer lang tur gennem nogle af byens dejlige parker. Det blev til både Kongens Have, Botanisk Have og Østre Anlæg.

Det var første gang, jeg var i Østre Anlæg. Der var virkelig dejligt. Der var masser af fugle i og ved søerne, og vi havde bl.a. lejlighed til at betragte et svanepar med unger på tætteste hold.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Reddet fra regnen

Det var det vildeste regnvejr her i Holme-Olstrup i går eftermiddags. Det var tiltrængt med vand til haven, så der skal ikke lyde klager fra min side.

Regnvejret varede bare et par timer, men der kom virkelig meget vand. Hvis ikke vi  havde været nødt til det, havde vi slet ikke begivet os udenfor, mens det stod på. Men vi havde lovet at hente Sander i SFO’en, så der var ingen vej udenom. Vi blev sjaskvåde bare af at løbe fra døren og hen til bilen i carporten – og der er altså ikke ret langt. Til gengæld var det tørvejr, da vi nåede frem til skolen bare tre kilometer væk.

Inden regnen kom, havde jeg heldigvis været ude og redde mine pæoner. De ville være blevet slået til plukfisk af den kraftige regn, så det var godt, at jeg fik taget dem ind. Nu står de og pynter her i køkkenet. Sidste år havde jeg mange pæoner, men i år blev det kun til tre. Der var ellers temmelig mange knopper, men kun tre udviklede sig. Det skyldes sandsynligvis vandmangel. Nu er der til gengæld kommet vand, så hele haven formentlig kan klare sig det næste stykke tid.

Mens mine pæoner altså blev reddet fra regnen, er rigtig mange andre planter i haven helt sikkert blevet reddet af regnen.

Gem

Læs videre