En dag med kontraster

Det var rystende at vågne op i morges til nyhederne om det forfærdelige, der er sket i Paris.

Vi var så heldige, at vi havde en aftale med Sander om, at han skulle besøge os i formiddags, så vi slukkede for tv og radio og lukkede alle reportagerne om terrorhandlingerne ude nogle timer. Det var godt at tænke på noget andet og bare koncentrere sig om det nære.

På en dag, hvor ondskab, frygt og rædsel fylder så meget, er det godt med et lille helle med plads til kærlighed, glæde, leg og latter.

Læs videre

Til fødselsdag

I går var vi til min brors fødselsdag. Han blev 65.

Det var sådan en hyggelig dag med masser af snak og grin.

Tonen blev slået an, allerede da vi skulle til bords. I stedet for vores navne stod der et lille hint på hvert bordkort. Så var det meningen, at man ud fra det lille stikord skulle regne ud, hvor man skulle sidde. Nogle af ordene passede på flere forskellige, så det var ikke sådan lige til at finde ud af, hvor hver især skulle sidde. De fleste var nødt til at gå hele vejen rundt om bordet og læse teksten på alle bordkort, før de fandt den rette plads.

Jeg fandt selv ret hurtigt min plads, for ordet på mit bordkort kunne ikke identificere andre i selskabet, men ord som jæger, storebror eller natteravn kunne passe på flere. Så den lille spøg kom der en del sjov ud af.

Læs videre

Hverdagshygge

I går eftermiddags var der hygge med Sander på programmet.

Vi kan godt lide at hente ham i SFO’en.  Det tager som regel en rum tid at komme ud ad døren, fordi der er så meget, der skal vises frem og så meget, der skal fortælles. Det er så hyggeligt.

Vi havde en dejlig eftermiddag. Han er ved at være en stor dreng nu, og vi har nogle rigtig dejlige samtaler med hinanden. Vi snakker om alt muligt. Fis og ballade, små ting fra hverdagen og mere alvorlig snak om livets genvordigheder.

Jeg sætter stor pris på, at hverdagen giver mulighed for den slags stunder med mit barnebarn i ny og næ.

Læs videre

Etårs fødselsdag

I går var vi til min nieces lille datters etårs fødselsdag.

Det var så hyggeligt. Min niece havde gjort meget ud af det med bl.a. et meget festligt dækket bord.

Fødselsdagsbarnet var i rigtig godt humør og gik rundt og delte krammere ud til sine gæster med rund hånd.

Højdepunktet var, da dagens hovedperson fik serveret sin helt egen lille, fine lagkage. Det så virkelig både sødt og sjovt ud, da hun gik løs på kagen.

Læs videre