Blog
I går var vi med til at fejre Sanders fødselsdag. Det var en dejlig dag med lækker brunch, masser af gaver til fødselsdagsbarnet og en god travetur langs Susåen til Herlufsholm.
Der fik vi fik lejlighed til at beundre den nye skulptur af kunstneren Eva Steen Kristensen. Dronning Margrethe afslørede skulpturen ved kostskolens 450-års jubilæum i lørdags. Jeg synes, at den store bronzeskulptur tager sig virkelig flot ud i de smukke omgivelser ved Herlufsholm.
I går hentede vi Sander i SFO’en og kørte til Livsstilsmesse på Ledreborg. Sanders far befandt sig på messen i arbejdsmæssig sammenhæng, så vi startede med at besøge den stand, han stod på. Sander havde ikke ro på sig så længe, for han havde set, at der var en stor hoppeborg på området, og den ville han meget gerne se nærmere på.
Der var endnu flere udstillere på messen i år end tidligere, og jeg kunne med glæde konstatere, at der var en del stande/boder med økologiske produkter. Jeg smagte bl. a. en rigtig dejlig økologisk æblemost fra Fejø.
Ledreborg er virkelig den perfekte ramme om sådan en messe. Der er så smukt, og der er hyggeligt og stemningsfuldt ved de mange stande under de høje træer.
Sander fandt lynhurtigt sammen med et par andre drenge på hoppeborgen, og de snakkede og grinede, hyggede sig og fik brændt en masse krudt af. Der var ikke håb om at få ham halet væk fra legen igen lige med det samme, så Farfar meldte sig frivilligt til at blive ved borgen og holde øje, mens jeg gik en runde mere og kiggede på alle de spændende sager.
Det var en dejlig eftermiddag.
Sander fylder seks år i dag.
Vi har skrevet fødselsdagsbrev til ham, og Farfar har tegnet en tegning. Sander kan godt lide Farfars tegninger, så selvfølgelig skal han have en tegning på sin fødselsdag.
Han skal naturligvis også have gaver, men det bliver først i weekenden, når vi skal være med til at fejre ham. Vi glæder os.
I går var vi et smut i København for at se til vores yngste søn.
Vi spiste frokost sammen, og bagefter ville vi lige ud og gå en tur. Det var begyndt at snuskregne, og der var ikke meget mere end tyve minutter til parkeringsbilletten udløb, så det blev bare lige til en tur gennem Kongens Have.
Jeg kan godt lide Kongens Have. Der er pænt på alle tider af året og i går var ingen undtagelse. Pludselig fik jeg øje på, hvad jeg troede var et par fuglekasser i et af de store træer. Jeg ville lige se, hvad det var for nogle fuglekasser, så jeg gik tættere på. Og så begyndte træet at tale. Det begyndte at fortælle om noget af det, der var sket i kvarteret, mens det havde stået der.
Jeg var ikke på forhånd klar over, at træerne i Kongens Have var begyndt at snakke, men da jeg kom hjem, fandt jeg lidt info om det. Der var ikke rigtig tid til at stå og lytte og fordybe sig i fortællingerne i går, men jeg kunne da godt have lyst til at vende tilbage en anden dag og høre mere.
I går tog jeg sammen med to af mine søskende tilbage til vores barndoms land. Vi ville gense huset midt ude i skoven, hvor vi boede en periode, da vi var børn. Vores to ældste søskende var voksne og flyttet hjemmefra på det tidspunkt, så de har ikke barndomsminder fra huset og var derfor ikke med på turen. Derimod var Henrik og min søsters mand med.
Huset lignede ikke helt sig selv, men det kunne man næsten heller ikke forvente efter 56 år. Til gengæld stod nabohuset, som lå et pænt stykke væk, stort set, som vi huskede det.
Det var helt fantastisk at gense de steder sammen, hvor vi løb og legede som børn. Minderne dukkede op i en lind strøm. Det, den ene ikke kunne huske, kunne den anden.
Da vi havde travet rundt i skoven længe nok, kørte vi videre forbi vores næste barndomshjem og fortsatte til en lille restaurant – Kudskehuset, hvor vi af og til kom for at købe en is, da vi var børn. Vi købte ikke is der i går, men spiste frokost, mens vi fortsatte den hyggelige snak om både før og nu.
Kudskehuset ligger tæt på Gyldenløves Høj og Skjoldenæsholm.