Blog
Vi skal snart til barnedåb. Min nieces lille datter skal døbes.
Vi fik den fine indbydelse forleden dag.
Det er dejligt at have sådan en glædelig familiebegivenhed at se frem til. Jeg glæder mig.
Vi har fået ryddet op og ryddet ud efter julen.
Da vi stod op julemorgen, lignede huset Jerusalems ødelæggelse. Vi havde nemlig gjort noget, som vi ellers aldrig har præsteret før. Det var nemlig blevet ret sent, og vi var blevet temmelig trætte, så vi gik i seng fra rod og uvaskede gryder og bradepander. Vi havde det så hyggeligt og skægt sammen med vores sønner juleaften, at tiden bare fløj af sted, og det gav bare mere mening at hygge sig sammen end at stå i køkkenet og rydde op.
Den slags bærer jo straffen i sig selv – altså at pjække fra oprydningen. Der var noget at tage fat på juledag. Så vi tog fat. Jeg priser mig lykkelig over, at have en ovn, der stort set kan rense sig selv. Pyrolyse er guld værd. Programmet forvandler en fedtet ovn og ditto ovnrist til noget, der ser ud som om, det aldrig har været i brug. Jeg er også temmelig glad for, at vi har fået opvaskemaskine igen. Sidste år til jul var vores gamle opvaskemaskine gået i stykker, og vi ville ikke købe en ny, før vi skulle have nyt køkken. Det er bare en kæmpestor hjælp at have sådan en robot.
Som mandelgave juleaften havde jeg købt Bezzerwizzer – Året der gik 2014. Så snart vinderen af gaven havde pakket op, gik vi i gang med spillet. Det havde vi virkelig meget sjov ud af – spillet kan varmt anbefales som mandelgave til voksne.
Man siger altid, at man ikke skal tage sorgerne på forskud. Det er meget fornuftigt. Det forholder sig anderledes med glæderne – dem må man godt tage på forskud somme tider.
Det gjorde vi i hvert fald herhjemme tidligere på dagen.
Vi ser ikke Sander i julen, fordi han skal til Jylland og fejre jul med sin familie på mødrene side. Derfor fik han lov til at få sine julegaver fra os allerede i dag. Der er ingen grund til at slæbe gaverne til Jylland for at pakke dem ud juleaften og senere fragte dem tilbage til Sjælland.
Det var også hyggeligt for os at se ham pakke gaverne ud. Han tog rigtig godt imod dem, så det kunne ikke være bedre. Bagefter samlede han på eget initiativ og – som den mest selvfølgelige ting i verden – alt papiret sammen og smed det ud. Ret godt gået af en femårig, synes jeg.
Der blev også tid til at spille vendespil, spise kanelsnegle, bygge med Lego, tegne og ikke mindst beundre de to nye tænder, Sander har fået i undermunden. Forleden dag, da vi så ham, havde han kun tabt den ene af sine rokketænder, men nu er den anden også faldet ud.
I forbindelse med det grønlandske landstingsvalg har der været mange tv-indslag fra Nuuk.
Jeg har siddet og set dem med stor interesse. Det har været så hyggeligt at gense nogle af de steder, vi så, da vi var på besøg deroppe i sommeren 2013.
Det hele ser selvfølgelig anderledes ud nu, hvor det er vinter, og det trækker i mig efter at se det hele igen med sne på.
Næste gang, vi vil besøge vores søn deroppe, skal vi måske overveje, om det skal være en vinterferie.
Det er et svært valg, for når jeg sidder og kigger på vores sommerferiebilleder fra Nuuk får jeg virkelig også lyst til at opleve den arktiske sommer igen.
Nu må vi se. Det ligger i hvert fald fast, at vi satser på at komme derop igen.
For et stykke tid siden kontaktede de rare mennesker fra Pixum mig og spurgte, om jeg kunne have lyst til at teste et af deres produkter.
Det ville jeg gerne. Jeg bestemte mig for at prøve at lave et vendespil med mine egne billeder på.
Det var meget, meget nemt at finde ud af. Det eneste svære var at bestemme sig for hvilke billeder, der skulle med. Men det lykkedes at udvælge 25 billeder. Så var det på plads.
Da jeg nu var i gang, lavede jeg også lige en lille notesbog til mig selv. Jeg har en svaghed for fine notesbøger og grifler alt muligt ned. Ting jeg skal huske, ting jeg skal gøre, erindringer, strøtanker og mere eller mindre skøre indfald.
Få dage efter bestillingen lå varerne i min postkasse. Både notesbog og vendespil lever helt op til mine forventninger. Gengivelsen af billederne er rigtig fin og vendespillets kort virker solide.
Det er faktisk sjovt at se sine egne billeder på kortene i vendespillet. Jeg glæder mig til at spille det sammen med Sander og høre, hvad han siger til det. Han vil sikkert synes, at det er festligt, at der er billeder af ham selv og andre fra familien på nogle af kortene.
For god ordens skyld skal jeg nævne, at Pixum har foræret mig vendespillet og notesbogen.