Blog
Sander elsker jo at tømme postkassen derhjemme. Og han elsker det selvfølgelig især, hvis der er post til ham selv.
Da vi var i Knuthenborg Safaripark i lørdags, købte jeg – mens han var optaget af noget andet – nogle postkort med billeder af nogle af de eksotiske dyr, vi lige havde set.
Så nu er der snart post på vej til den unge mand. Jeg tror, han vil synes, at det er hyggeligt at gense nogle af dyrene på den måde.
I går tog vi Sander med en tur til Knuthenborg Safaripark.
Vi havde en dejlig dag. Undervejs gik det op for os, at Sander ved rigtig meget om dyr. Han var meget interesseret i alt, hvad vi så. Næsehornene kunne han mægtig godt lide, og det var vist også temmelig spændende at køre igennem Tigerskoven.
Vi kørte længe rundt og kiggede og kiggede på alle de spændende dyr og nuttede dyreunger.
På et tidspunkt blev vi enige om, at vi trængte til at strække benene – Sander sagde, at han også trængte til at brænde noget krudt af. Så vi kørte hen til naturlegepladsen. Den var virkelig et hit. Sander hyggede sig så godt, at vi ikke kom videre, før det var tid til at køre hjem. Vi nærmede os parkens lukketid. Vi nåede ikke at se hele parken, men den er altså også stor, og der er meget at se og opleve.
Vi blev enige om, at vi gerne vil derned sammen igen en anden gang, så vi kan se det, vi ikke nåede denne gang.
I aftes så vi efter Sander i halvanden times tid, mens hans far spillede fodbold.
Vi hyggede os på skolens legeplads og prøvede også lige en sjov gynge på legepladsen ved Fidusen, som er SFO’en.
I dag hentede Henrik Sander i børnehaven og fulgte ham hjem. Desværre væltede Sander på sin cykel og slog sig rigtig grimt. Han fik hudafskrabninger på både knæ og albue.
Den slags episoder kræver somme tider lidt ekstra, så da sårene var vasket og det værste overstået, hoppede de to på cyklerne igen og kørte til købmanden efter kager.
Forleden dag, da vi var på Enø, var der nogen, der trængte til en is. Der var lang kø ved ishuset, så vi blev enige om at vente lidt og tage isen på hjemvejen.
Vi gjorde holdt ved Isgrillhytten (pudsigt navn – tidligere bare Ishytten) på Karrebækvej, hvor man havde sat det usædvanlige opslag om åbningstider op i vinduet.
Ældste søn har været på besøg nogle dage, før han her til morgen rejste tilbage til sin hverdag i Nuuk.
Vi har hygget os herhjemme og også været lidt på tur. Vi har bl.a. været en tur på Enø og en tur på Møn.
På Møn havde vi sat os for at se Geocenteret ved Møns Klint. Desværre var der så mange andre, der havde fået den samme glimrende ide, at vi ikke rigtig fik noget ud af det. Der var simpelt hen så mange mennesker, at man næsten stod som sild i en tønde, og støjniveauet var højt. Så det var temmelig svært at koncentrere sig om at læse og høre de forskellige informationer, så vi fik ikke ret meget ud af besøget. Det var lidt ærgerligt, men vi blev enige om. at vi må vende tilbage en anden gang, når det ikke er sommerferie og den første regnvejrsdag i lang tid. Når man vælger lige præcis sådan en dag, er man jo selv lidt ude om det.
Vi blev lidt stressede af at være der, så vi gik ret hurtigt igennem centeret og søgte derefter tilflugt i mere rolige omgivelser i Klinteskoven, hvor vi gik en lang og dejlig tur.
I går rundede vi ældste søns besøg herhjemme af med med en hyggelig familiefrokost. Det var lykkedes at tromme hele banden sammen. Det er ikke altid så let. Nogen arbejder så skæve tidspunkter og nogen bor langt væk. Så det er lidt af en kabale, der skal gå op, og det gjorde den i går. Det var så hyggeligt. Sander havde fået en ny drage, som vi i fællesskab morede os med at forsøge at få i luften. Det gik ikke alt for godt, men vi havde det ret sjovt, og det var det vigtigste.