Et slag memory

Vi var hjemme hos Sander i aftes for at se efter ham, mens forældrene smuttede i biffen.

Jeg spurgte ham, om han havde et spil, vi kunne spille.

Et øjeblik senere kom han susende med et lille memoryspil i træ med 16 brikker. Det var helt perfekt at starte med. Vi fornemmede nemlig, at han ikke rigtig havde prøvet at spille spillet før, men det fik han hurtigt lært.

Vi spillede det mange gange og hyggede os gevaldigt. Det varer ikke længe, før Sander kan banke os i memory.

Jeg kan godt lide at spille memory – eller vendespil, som nogen kalder det. Det er et spil, hvor alle kan være med. Vi har spillet det meget med vores egne børn, og det var hyggeligt at spille det igen sammen med Sander.

Jeg tænker lidt på, at det måske kunne være sjovt at få lavet et spil med egne billeder på kortene, som jeg har læst om bl.a. hos Øglemor.

Læs videre

Uhyggeligt legetøj

Vi var sammen med Sander en tur i BR forleden dag. Vi skulle lige kigge, for Sander var helt vildt optaget af det forskellige halloweengøgl, der var stillet frem.

Der var vampyrer og skeletter. Der var hekse og monstre. Der var hugtænder, kranier og løse knogler.

Jeg syntes, at det var virkelig grimt det hele, men Sander syntes, at det var spændende. Han stod og betragtede et plastikskelet, der hang og dinglede for øjnene af  ham, og sagde : “Farmor, vil du fortælle mig, hvorfor vi har knogler?” Jeg sagde til ham, at hvis vi ikke havde knogler, ville  kroppen være alt for blød og slatten, og vi ville hverken kunne gå eller stå. Det var den korte version af forklaringen om knoglernes funktion, men Sander lod til at finde svaret tilfredsstillende, for han forfulgte ikke emnet.

Alle halloweensagerne fik mig til – endnu en gang – at spekulere på, hvorfor så meget legetøj skal være så ringe og så grimt. Kvaliteten – eller manglen på samme – gør i sig selv skeletterne, hugtænderne og alt det andet temmelig uhyggeligt, synes jeg.

Læs videre

Gamle Farmor

I søndags, da vi sad og hyggede os i køkkenet, kiggede Sander kærligt på mig hen over kanelsneglene og sagde sødt: “Gamle Farmor.”

Jeg skyndte mig at inddrage Henrik (for hvem gider være den eneste, der bliver kaldt gammel?) ved at spørge Sander, om han synes, at Farfar og Farmor er gamle. Den søde dreng svarede frejdigt og uden tøven: “I er gamle.”

Jamen så fik vi da det på plads!

Læs videre

Kunst eller …

Busskurene i Næstved og omegn er ved at blive peppet op. Som jeg har forstået det, sker det bl.a. for at gøre skurene til et positivt og inspirerende sted at vente.

Jeg talte med min ældste søn over Skype i aftes og fortalte ham, at vi tidligere på dagen havde set en fyr bevæbnet med spraymaling i alle mulige farver i færd med at give et busskur her i lokalområdet en overhaling.

Min søn fortalte mig i den forbindelse, at han har en lille sjov erindring om et af busskurene her i byen. Det var dengang han lige var begyndt at gå i skole, han kunne endnu ikke læse. Han gik en tur sammen med min mor, og de kom forbi busskuret. Min søn så, at der var skrevet noget på busskuret og spurgte sin mormor, hvad der stod. Hun fortalte ham, at der stod Røv og nøgler.  Han kunne ikke lige umiddelbart forstå, hvad det skulle betyde, så det havde han spekuleret noget over, fortalte han mig. Det er sikkert derfor, han stadig – efter mere end 30 år – husker episoden, som jeg i øvrigt ikke havde hørt om før.

Med den lille historie i baghovedet tillader jeg mig at vise et af de nymalede busskure her og spørge: Kunst eller røv og nøgler?

Læs videre

Are you sleeping

Vi har været til fødselsdag. Vores svigerdatter har fået endnu et år på bagen, og det har vi fejret i dag.

Vi havde en dejlig eftermiddag, hvor Sander bl.a. sang en lille sang for os. Han sang den engelske version af Mester Jakob, Are you sleeping. Han var lidt genert, men han ville alligevel gerne vise, at han kunne synge sangen på engelsk.

Læs videre