Der er noget om snakken …

Vores svigerdatter har i årevis snakket om, at vi allesammen skulle tage en tur på Bakken.

Det er bare aldrig blevet til noget. Vi har været på udflugter i massevis. Alle mulige forskellige steder har vi været. Men ikke på Bakken.

Vores svigerdatter ville stadig gerne på Bakken. Så for nylig fastsatte hun dato og klokkeslet og opfordrede alle til at mødes på Bakken.

Ældste søn bor jo i Grønland, og yngste søn skulle på arbejde, så det var bare Sander, hans forældre, Henrik og jeg, der tog på Bakken i går.

Vejret var perfekt til lejligheden. Bakken var fuld af glade mennesker og god stemning, og vi havde en hyggelig eftermiddag.

Sander var frisk på at prøve en masse af forlystelserne. Henrik og jeg nød, at den unge mand havde sine forældre med, så de kunne få fornøjelsen af  at blive snurret rundt, hejst op i luften, blive pjasket til med vand, og hvad man ellers bliver udsat for i den forbindelse. Vi nød det hele fra sidelinien i ro og mag og vinkede, når de strøg forbi.

Vi havde egentlig snakket om, at vi også ville gå en tur i Dyrehaven, men det nåede vi ikke. Det må blive en anden god gang.

Læs videre

Sommerens store spørgsmål

Som alle andre mindre børn stiller Sander virkelig mange spørgsmål. Nogle er nemmere at besvare end andre.  Når han rigtig er i spørgehjørnet, siger han hvorfor til næsten alt, hvad man siger og gør.

Nogle af spørgsmålene er så pudsige/søde/underfundige, at man husker dem og tænker på dem igen og igen.

Et par af de spøgsmål, han har stillet i løbet af denne sommer, vil jeg gøre mig umage for at huske. Nu skriver jeg dem her, så kan jeg altid finde dem igen, hvis jeg mod forventning skulle glemme dem.

Det spørgsmål, vi har moret os mest over, har jeg allerede fortalt om. Det var dette spørgsmål stillet til Farfar : Bruger DU ikke støttehjul mere?

En dag, hvor vi gik ude i haven, overhørte Henrik en ordveksling mellem Sander og mig, som han morede sig lidt over:

Sander: Hvad er det for nogle kirsebær?

Mig: Det er ribs.

(Spørgsmålet var reelt nok, det var vist mere det kortfattede svar, der gjorde samtalen lidt løjerlig at høre på.)

Et andet spørgsmål af mere alvorlig karakter blev også stillet en dag ude i haven:  Kan en snegl ikke dø?

Ja, livet rummer mange spørgsmål både for store ogs små. De er ikke alle lige lette at svare på.

Læs videre

Med eller uden støtte

Vi hentede Sander i børnehaven i går, og på vej hjem var Sander og hans farfar fordybet i en samtale om at cykle.

Sander snakkede om, at han kunne cyke meget hurtigt, nu hvor han ikke har støttehjul på cyklen mere. De snakkede også om, at man altid skal have cykelhjelm på, når man cykler.

Pludselig stiller Sander sin farfar et spørgsmål, der gør det meget svært at holde masken. Han spørger nemlig: “Bruger du ikke støttehjul mere?”

Børn er skønne!

Læs videre

Mine grønlandske ravne

Min søn har flere gange fortalt om de mange ravne, der er i Grønland.

Nu har jeg selv set dem. Og jeg har været så heldig at få et par helt særlige ravne med hjem.

På en af feriens mange skønne gåture ved Kolonihavnen i Nuuk, fik min søn pludselig øje på en butik, han ikke havde set før. Jo, han havde set bygningen før, men den plejede at rumme en butik med sportsudstyr, nu var der kunst i vinduerne. Vi måtte selvfølgelig ind og kigge nærmere på de spændende ting og sager.

Bag disken stod en meget sød og imødekommende kvinde, der fortalte os, at hun var en af i alt otte kunstnere, der for ganske nylig sammen  havde åbnet butikken. Som hun sagde, så deltes de om huslejen, skiftedes til at passe butikken og fik vist og solgt deres forskellige former for kunsthåndværk.

Der var mange skønne ting. Der var smykker, garn og strik, malerier, anorakker, kunst lavet af drivtømmer og meget, meget mere.

Vi faldt for et stykke drivtømmer dekoreret med to ravne. Det viste sig, at kvinden bag disken også var kvinden bag kunstværket. Det gjorde bare hele oplevelsen endnu bedre.

Nu bor de to grønlandske ravne her i Holme-Olstrup, og vi er så glade for dem.

Læs videre

Marie, Marie Marolle

I eftermiddags lokkede vi Sander og hans far til at smutte her forbi på vej hjem fra børnehave. Vi havde købt et par småting til Sander i Grønland, dem ville vi gerne lige give ham.

Vi hyggede os en times tid i haven og fik ansporet Sander til at prøve at finde en mariehøne – mest for at høre ham sige mahierøne. Han taler ellers fint rent. Der er ikke mange ord, han ikke har styr på. Men mariehøne bliver stadig til mahierøne, og det lyder bare så kært. I øvrigt tog det ham kun et øjeblik at finde en.

Læs videre