Blog
Vi er nok ikke de eneste, der har det sådan, men her i huset synes vi altså, at denne weekend har været lige lovlig kort. Til gengæld har den været både hyggelig og festlig, og den har stået i familiens tegn.
Men efter selv den festligste weekend bliver det hverdag igen – og det er sandelig heller ikke dårligt.
Dog har denne weekend medført den lille forandring, at Henriks alder “lige pludselig” begynder med et sekstal.
Jeg hentede Sander i børnehaven i går.
Der er ikke noget bedre end at stå der i døren til stuen og se ham sammen med de andre børn og vente på det øjeblik, hvor han får øje på mig og glad kommer stormende.
Vi fik os en god snak om mange forskellige emner i bilen på vejen hjem. Sander snakker løs og siger de skønneste ting. Sådan en lille eftermiddagssnak på tomandshånd er guld værd.
Det er sådan en dejlig regnvejrsdag i dag med stille, silende regn. Godt for haven og godt for så meget andet.
Jeg nyder at kigge ud på regnen, mens jeg hygger mig med indendørs sysler. Jeg har startet en rugbrødsdej op, så er der lagt an til at bage gode, økologiske rugbrød i morgen. Jeg har også rørt en dej til en gang langtidshævede grovboller til i aften. En af de sidste poser hindbær fra sidste år er hentet op fra fryseren og er blevet til hindbærsyltetøj.
Mens jeg går og sysler, fryder jeg mig over den skønne buket bonderoser, Henrik havde købt med hjem til mig i går. Og jeg tænker på den film, vi så i aftes. Jeg havde lejet Den Skaldede Frisør. Alle andre har med garanti set fimen for længe siden, men vi fik den altså først set i går. En dejlig film.
Jeg tænker også på Sander. Han døjer med græspollenallergi. Så også for hans skyld glæder jeg mig over regnen. Den renser luften for pollen og giver forhåbentlig Sander og andre plagede græspollenallergikere en lille pause fra de allergiske reaktioner.
Jeg havde lovet at passe Sander et par timer i aftes, mens forældrene smuttede en tur i biografen.
Henrik var optaget af arbejde men ville dukke op, hvis han kunne nå det før Sanders sengetid.
Sander og jeg legede med biler, og vi nåede også at kigge i den nye fotobog sammen. Sander syntes, det var sjovt, at det var ham, der var på alle billederne.
Lige da Sander var klar til at blive puttet, arriverede Henrik, og Sander besluttede omgående, at han ville puttes af Farfar.
Jeg lyttede til deres samtale inde på værelset. Sander ville gerne have svar på, om det var rigtigt, at det var os, der havde bestemt, at hans far skulle hedde Jakob. Det blev bekræftet. Sander fortalte, at det var Bedstefar og Mormor, der havde bestemt, hvad hans mor skulle hedde. Derefter skulle der også lige styr på, hvem der havde bestemt, at Farfar skulle hedde Henrik, og om det var Farfar, der havde bestemt, hvad Farmor skulle hedde.
Da der var styr på navnene og hvem, der havde bestemt dem, blev Farfar venligt men bestemt bedt om at forlade værelset, og Sander lagde sig til at sove.
For et stykke tid siden fik jeg en forespørgsel fra Pixum, om jeg kunne tænke mig at teste en af deres fotobøger.
Jeg må indrømme, at siden vi har fået digitalkameraer, har der ikke været meget styr på alle de mange billeder, vi tager her i huset. Det er jo lidt ærgerligt, at de mange pletskud aldrig når længere end til billedarkivet på computeren.
Når vores sønner er på besøg, kommer de gamle fotoalbummer tit frem. Så fortaber vi os i minder og snakker om dengang, de forskellige billeder blev taget. Det er rigtig hyggeligt, og det bliver jo ikke det samme at sidde ved computeren og kigge billeder igennem.
Med den tanke i baghovedet var jeg hurtig til at sige ja tak til at prøve at lave en fotobog.
Jeg bestemte mig for at lave en bog med billeder af Sander.
Desværre gik det sådan, at tanken om fotobogen gled lidt i baggrunden i forbindelse med almindelig hverdagstravlhed, og pludselig skulle jeg bare se at få den lavet. Jeg havde nemlig en deadline, der skulle overholdes.
Nu havde jeg altså travlt, og der var ikke ligefrem sirlig orden i mit billedarkiv.
Det tog en hulens tid at få sorteret de billeder fra, som skulle med i bogen. Derfor var der til sidst ikke rigtig tid til at eksperimentere så meget med alle de forskellige valgmuligheder, Pixum tilbyder i forhold til design, tekst, format, papirkvalitet, indbinding, layout osv..
Næste gang, jeg skal lave en fotobog, vil jeg sørge for at have masser af tid til at afprøve de forskellige muligheder, før jeg beslutter mig. For der er virkelig mange valgmuligheder, og det kan godt gøre processen vanskelig og tidskrævende for en ubeslutsom sjæl som mig.
Heldigvis havde jeg Henrik til at hjælpe mig med at lave fotobogen, og vi nåede det til tiden. Selv om fotobogen blev bestilt i pinsedagene, blev den alligevel leveret i postkassen indenfor en uge. Den er blevet rigtig fin, og den næste fotobog, jeg skal lave, bliver endnu flottere takket være de erfaringer, jeg har gjort mig i dette første forsøg.