Guldkorn på stribe

Jeg hentede Sander i børnehaven igen i går. Jeg hentede ham så tidligt, at vi kunne nå at smutte en tur på biblioteket sammen.

Det er så hyggeligt at være alene med ham. Han snakker som et vandfald nu og siger de sødeste ting.

I går havde jeg købt en lille bil til ham. Jeg går ellers ikke og køber ting til ham i tide og utide, men i går havde jeg altså købt den bil og pakket den fint ind. Han blev så glad og lagde ud med at beundre indpakningen. “Du har brugt tape til at pakke min gave ind med, Farmor,” sagde han og bagefter ” Må jeg pakke den op?” Da han så, det var en bil, der var i pakken, blev han rigtig glad og spurgte: “Har du købt den til mig? og  ” Hvor har du købt den?” og så blev der ellers snakket om den bil hele vejen hjem. Der var sekstaller på bilen, og de blev omhyggeligt talt.  Vi snakkede om bilens farver og om dens hjul og meget mere. Tænk engang, så meget glæde og fornøjelse for sølle 15 kroner.

Læs videre

Hygge på vej hjem fra børnehave

Jeg hentede Sander i børnehaven i går.

Henrik er sendt til tælling af en slem omgang influenza, så han kunne ikke komme med. Det plejer jo ellers at være ham, der får den store velkomstkrammer af Sander, når vi henter ham, men i går fik jeg den altså. Der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

Sander og jeg var i SuperBrugsen, hvor vi bl.a. hyggede os med at kigge på de forskellige fastelavnsting.

Jeg havde lovet Sander, at han måtte få en bolle, og han fik penge, så han selv kunne købe den i bagerafdelingen. Han var så heldig, at manden foran ham i køen lod ham komme foran. Damen bag disken kunne hurtigt se på det beløb, Sander lagde på disken, at han skulle have en bolle, og de blev  enige om, at det skulle være én med rosiner, og at den skulle spises med det samme.

I bilen på vej hjem fik Sander og jeg os en god snak bl.a. om Henriks sygdom. Sander sagde, at han troede at Farfar skulle ha’ noget medicin.  “Så virker det. Så får han det bedre,” sagde han. Han har  selv lige fået penicillin mod mellemørebetændelse, så han ved, hvad han snakker om.

Læs videre

En knap og en snor

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, er der behov for lidt nyt i Sanders legetøjsudvalg her hos os.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at somme tider kan der komme meget god leg og tidsfordriv ud af næsten ingenting.

Da jeg var barn, lærte min far mig at lave et stykke legetøj af en knap og en snor. De fleste af min generation kender den garanteret.

Nu har jeg lavet en til Sander. En knap og et stykke bomuldsgarn – det ligger de fleste jo nok inde med. Knappen må helst være forholdsvis stor og snoren skal være 40-50 cm. lang. Man trækker bare snoren gennem først det ene og så det andet hul i knappen og binder til sidst snorens to ender  sammen. Det tager et halvt minut, og så har man et sjovt og nærmest gratis stykke legetøj.

Man placerer knappen på midten, tager fat i snoren i hver ende og svinger den godt rundt, så snoren bliver snoet. Så trækker man ud i snoren fra hver side, og knappen begynder at spinne rundt og rundt. Efterhånden som man bliver mere ferm til det, kan man skiftevis stramme og løsne snoren og på den måde få knappen til at snurre rigtig længe.

Nu er jeg spændt på, om Sander synes, at sådan en snurredims er sjov.

Læs videre

Nyt og gammelt legetøj

Vi havde Sander på besøg søndag eftermiddag. Vi havde lovet at se efter ham nogle timer.

Sander havde glædet sig til at komme hjem til os, så han var i højt humør, da han ankom. Han var lige ved at klemme sin far og mor i døren, så travlt havde han med at smække den i efter dem, så vi kunne komme ind og lege.

Vi havde nogle hyggelige timer sammen – der blev leget og snakket.

Da Sander var blevet hentet igen, snakkede vi om, at vores beholdning af legetøj vist trænger til at blive justeret lidt. Sander er ved at trænge til lidt andet at lege med, når han er her. Vi må se, om der findes noget i gemmerne, der egner sig til genbrug, eller der skal noget nyt til.

Læs videre

Genbrug, karry og chokoladeknapper

Jeg køber mange af Urtekrams økologiske krydderier.

Krydderierne er i de fineste små metaldåser.

Jeg har svært ved at nænne at smide de pæne små dåser ud, når de er tomme. Jeg piller etiketterne af dåserne og vasker dem af, og så er de klar til at blive genbrugt. Jeg genbruger nogle af dem i køkkenet til ting, som jeg køber i breve – blå birkes eksempelvis. En bliver brugt til tandstikkere og en anden til lagkageflag.

Selv om jeg prøver at være fantasifuld og finde på nye ting at anvende krydderidåserne til, så må jeg jo indrømme, at de mest hober sig op i køkkenskabet.

Sander har somme tider fået chokoladeknapper i sådan en lille krydderidåse, når han har været hjemme hos os. Det er de perfekte til. Sådan en lillebitte beholder kan godt være kvart eller halvt fyldt op med guf, uden at det bliver for meget.

For et par dage siden mødte jeg tilfældigt Sander og hans far, da jeg var i SuperBrugsen for at handle. Vi snakkede lidt sammen og gik så hver for sig i gang med at få fundet de varer, vi skulle have. Sander fulgtes lidt med sin far og lidt med mig – travede lidt fra den ene til den anden. Et par gange kaldte han: “Farmor, jeg kan ikke finde dig.” Vi fandt hinanden igen og gik videre imellem hylderne.

På et tidspunkt lagde Sander mærke til, at jeg lagde en dåse karry ned i min indkøbskurv. Han var der som et søm, kiggede ned i kurven og spurgte:  ” Er det chokoladeknapper?” Jeg sagde til ham, at det bare var karry, men det var han ikke tilbøjelig til at tro på. “Nej, det er chokoladeknapper,” sagde han.

Han kunne jo heller ikke tro andet, når han ved flere lejligheder har fået chokoladeknapper i sådan en dåse, som han så mig putte i kurven. Så der måtte en nærmere forklaring til.

Hvis nogen har nogle gode forslag til, hvad jeg ellers kan genbruge dåserne til, så skal man endelig ikke holde sig tilbage.

Læs videre