Luciadag

Det er Luciadag i dag.

Før 1975 var det ikke en dag, jeg rigtig havde noget forhold til.

Men i 1975 oplevede jeg noget ganske særligt netop på Luciadagen.

Tidligt om morgenen kom mit første barn til verden.

Om aftenen oplevede jeg mit livs smukkeste og mest stemningsfulde Luciaoptog på barselsgangen på Roskilde Sygehus. Det var så smukt.

Der er ingen tvivl om, at det gjorde så stort indtryk på mig, fordi det i forvejen var sådan en speciel og lykkelig dag. Følelserne sad uden på tøjet, og jeg var så glad og taknemmelig over at have fået en lillebitte, dejlig, sund og velskabt dreng.

Ikke så sært, at det smukke Luciaoptog gjorde ekstra stærkt indtryk i den situation.

Tænk, at det allerede er 37 år siden.

Læs videre

Jul og fødselsdage i een pærevælling

Min mor havde fødselsdag d. 23. december. Min søster har fødselsdag d. 19. december.

Det kunne somme tider skinne lidt igennem, at de to fødselsdage “forsvandt” lidt i al virakken omkring julen. Fødselsdagshilsner kunne være en  sidebemærkning i julekort – eller omvendt.

Da så min ældste søn blev født d. 13. december, besluttede jeg, at han skulle have lov til at holde sin fødselsdag, uden at den blev syltet ind i jul. Derfor blev det en fast regel hjemme hos os, at juleforberedelserne først for alvor begyndte d. 14. december.

Det sidder på rygmarven endnu. Jeg har simpelt hen så svært ved at komme i julehumør før. På den anden side set har jeg efterhånden også en del års øvelse i at nå de fleste af juleforberedelserne på en halv snes dage.

Læs videre

I nattens løb …

Vi passede Sander i aftes, og kom ret sent hjem. Det var begyndt at sne lidt, da vi kørte hjem.

Da vi var kommet noget sent i seng, sov vi for en gangs skyld lidt længere i morges, end vi plejer. Og sikke et syn der mødte os, da vi stod op og kiggede ud.

Vores efterårstriste have var i nattens løb blevet forvandlet til det smukkeste snelandskab.

Jeg er lige begejstret hvert år, når den første sne falder. Hvor er det bare smukt!

Læs videre

Rigtige kanelsnegle og gamle billeder

Kanelsneglene, som Henrik bagte i går, var virkelig gode. Det syntes Sander også. Han kigggede beundrende på den første, han fik over på sin tallerken  – også nedenunder – og sagde glad: “I har lavet rigtige kanelsnegle!” Og så gik han ellers til den og spiste to snegle, som han havde sagt, at han ville.

Mens vi hyggede os med kaffen og sneglene, kom vi til at snakke om en af de ferier, vi var på i gamle dage.  Vi måtte lige have de gamle feriebilleder frem og kigge lidt på dem.

Mens vi voksne sad og kiggede på de gamle billeder, legede Sander lidt for sig selv, men han kom af og til og kiggede lidt med i albummet. To gange pegede han på 20-25 år gamle billeder af sin farfar og sagde: “Det er Far.” Da han fik at vide, at det var Farfar, troede han overhovedet ikke på det. Han var sikker på, at vi lavede sjov med ham. Det varer nok lidt endnu, før han forstår, at den er god nok.

Læs videre