Blog
Vi passede Sander i aftes og var i fuld gang med at lege med biler sammen med ham.
Sander havde også fundet en stor flyvemaskine frem. Henrik rakte ud efter flyveren, men fik denne svada: “Den må du ikke røre, Farfar! Den er meget for dyr.”
Der kan man bare se.
Jeg har været en tur i Næstved Storcenter i eftermiddag. Jeg kommer der ikke så tit, for jeg får spat af at gå rundt sådan et tætpakket sted. Der er for mange mennesker på for lidt plads. Men i dag gad jeg for en gangs skyld godt og manglede et par ting, jeg med fordel kunne købe der.
Fem minutter efter jeg var kommet derud, kom der en lille video ind på min mobil, hvor Sander sagde, at han gerne ville komme og sige hej. Jeg svarede, at jeg var på centertur, og at han og hans far da kunne komme og gøre mig selskab, hvis de havde lyst. Det havde de. De var lige i nærheden og kom i løbet af nul komma fem. Nu var det lige pludselig rigtig hyggeligt at være på centertur.
Vi fik kigget på akvariefisk og fodbolde og gennemgået det meste af en legetøjsbutik. Vi fik også købt de par ting, vi hver især skulle købe. Og så fik vi snakket. Især Sander. Han har nemlig et godt snakketøj.
I tirsdags var jeg inviteret ind i Aller Huset hos Aller Media til et arrangement, der skulle sætte fokus på en fiks lille bil, Nissan Micra ELLE.
På Nissans facebookside har jeg efterfølgende læst, at arrangementet var “en event for modemagasiner og fashion bloggere”. Spørg mig ikke, hvordan jeg lige passer ind der – men jeg var i hvert fald blevet inviteret.
Nu går jeg ikke rundt med aktuelle planer om at skifte bilen ud, men da indbydelsen lokkede med, at Christine Feldthaus ville komme og tale om Work Life Balance ved arrangementet, besluttede jeg mig lige på stedet for at møde op. Hende har jeg nemlig oplevet for fuld udblæsning en gang før, og lige siden har jeg været lidt vild med hende. Hun er både skarp, rapkæftet, sjov og ikke mindst mægtig underholdende.
Så af sted med mig.
Det var en oplevelse i sig selv at se en lille flig af det imponerende hus, der ligger så flot der på Havneholmen lige ved Bryggebroen.
Det var et par gode timer. Både Feldthaus og den anden taler, Christian Grau – livsstilsekspert og kendt fra tv – der fortalte om bilens udstyr og finesser, var underholdende og fik både smil og latter frem. Der blev også disket op med både vådt og tørt, og der var goodiebags til alle.
Og så var der jo bilen. Jeg kan ikke sige mig fri for at være tiltrukket af duften af ny bil. Så jeg tog mig et par forsvarlige indåndinger.
Det, der duperede mig mest ved køretøjet var, at det er udstyret med en intelligent nøgle. Tænk jer lige, bare man har nøglen på sig, når man går tæt på bilen, så låser den selv op. Ikke noget med at rode desperat i lommer og dametaske efter bilnøglen, mens man forsøger at undgå at give slip på indkøbsposer, børn og hvad man ellers slæber på. Det er da smart.
Der var også en fotograf til stede, der sørgede for, at vi hver især havde mulighed for at blive foreviget sammen med den rappe, lille bil.
Derfor er der i dag helt undtagelsesvis lejlighed til at se giraffen.
Efter besøget hos Aller Media ventede en hyggelig snak med yngste søn på en nærliggende cafe. Dejligt! Så kan man næsten ikke være bekendt at ønske sig mere af en ganske almindelig tirsdag i november.
Vi passede Sander i aftes, mens forældrene var en tur i biografen.
På forhånd havde Sander været lidt negativt stemt, han ville nemlig også i biografen. Han havde heldigvis glemt det igen og var i fint humør, da vi arriverede.
Vi hyggede os rigtig. Sander havde mange ting, han ville fortælle os og vise os. Han viste f.eks. mig, hvordan han kunne få pengene ud af sin sparebøsse.
På et tidspunkt sagde jeg noget til han, som han ikke var helt enig i, og så sagde han : “Du er ikke en voksen.” Jeg skulle endelig ikke tro, at jeg var voksen og kunne bestemme.
Så er det bare om at finde en grimasse, der kan passe.
I går var jeg i Operaen for allerførste gang.
Indtil da havde jeg kun beundret det imponerende og flotte hus udefra.
Det spiller jo nok ind, at jeg aldrig rigtig har ment, at opera er noget for mig. Det skulle vise sig, at den overbevisning ikke var helt sand.
Vi var inde og se en forestilling i Operaens foyer i anledning af Djina Mai-Mais 25-års jubilæum. Djina og min nevø er nære venner og deler hus. Min nevø har desuden syet hendes rober til forestillingen. Det er jo altid spændende at se nogle af de kostumer, han kreerer, derfor var vi hurtige til at takke ja, da han for nylig spurgte, om vi havde lyst til at komme og se forestillingen.
Forestillingen indeholdt indslag fra både operaens, ballettens og skuespillets verden og var en rigtig dejlig oplevelse. Faktisk så dejlig, at jeg ikke kan afvise, at jeg tager i Operaen en anden god gang.