Hverdag

Højt belagt

6 kommentarer

I går fejrede vi en fødselsdag i den nærmeste familie og var i den anledning ude at spise brunch.

Sander ville gerne selv smøre sig en mad, og smurte omhyggeligt smør på et stykke franskbrød. Man kunne måske så have forstillet sig, at han ville lægge en skive kødpålæg eller måske en skive ost på, men det gjorde han ikke. Han toppede sin franskbrødsmad med – en pandekage. Det var ikke nogen helt almindelig mad, og jeg tror da heller ikke, at den havde livretspotentiale, for den unge mand tog tog nogle få bidder af den. Han ville meget hellere spise vandmelon.

Læs videre

Blog

Så stopper festen

6 kommentarer

Vi hentede Sander i børnehaven i går.

Vi hentede ham så tidligt, at vi kunne nå at komme en tur på biblioteket. Det var alt for længe siden, vi sidst havde været der sammen, så vi glædede os alle tre.

Det er stadig ikke bøgerne, Sander er mest interesseret i, men det skal nok komme. Indtil videre er det legetøjet, han foretrækker at bruge mest tid på. På et tidspunkt havde han godt gang i en leg for sig selv. Han var helt opslugt af legen og småsnakkede for sig selv, og vi hørte ham flere gange sige:” Så stopper festen.” Vi kunne ikke lade være med at more os, for der er bare ikke noget så sødt og sjovt som at høre de små bruge de udtryk og vendinger, vi voksne går og fyrer af. Børnene fanger det hele, og vi skal nok få det at høre igen.

Læs videre

Blog

Det kunne han aldrig finde på

4 kommentarer

Vi hentede Sander i børnehaven i går.

Det er ikke så heldigt, hvis han falder i søvn i bilen der hen på eftermiddagen, så hans farfar sad bag i bilen sammen med ham for at snakke med ham og holde ham vågen.

På et tidspunkt forstummede snakken omme på bagsædet, og jeg spurgte for sjov: “Sover Farfar?” Sander svarede overbærende: “Neeej, det kunne han aldrig finde på.”

Den bemærkning fik de store smil frem.

Læs videre

Blog

Så har man prøvet det med

8 kommentarer

I dag har vi været til familietamtam. Det var rigtig hyggeligt.

Som en ekstra bonus fik jeg lov til at få en tur på Sanders splinternye mooncar. Faktisk blev jeg mere eller  mindre tvunget til det.

Det var første gang, jeg prøvede at køre på sådan en. Det var sjovt. Jeg tror også, at det så sjovt ud. I hvert fald grinede resten af selskabet – det kan muligvis hænge sammen med, at sædet på køretøjet var indstillet, så Sanders små ben kunne nå pedalerne, hvilket resulterede i, at jeg kørte med knæene næsten oppe under hagen. Meget anstrengede skulle jeg hilse og sige – men først og fremmest sjovt.

Læs videre

Hverdag

Farmor hedder ikke Mor

6 kommentarer

Sander ville gerne lige hjem og hilse på os, da han var på vej hjem fra børnehave sammen med sin far. Så de lagde vejen forbi og slog en lille sludder af.

Da de skulle til at køre igen sagde sønnike: “Vi ses, Mor.” Det fik Sander til at grine, og han sagde overbærende: “Neeej, Farmor hedder ikke Mor, hun hedder Farmor!”

Det er da heller ikke til at hitte rede i, når folk sådan render rundt og hedder både det ene og det andet.

Læs videre