Blog
Sander og jeg har tilbragt et par eftermiddagstimer sammen. Kun os to.
Hvor har vi hygget os. Vi har leget med Duplo og snakket og grinet. Vi har også leget med vand og blæst sæbebobler. Og så har vi studeret myrer og “bladmus.”
Dejlig eftermiddag.
I går købte jeg en lille bøtte sæbebobler – eller i hvert fald noget, man kan bruge til at lave sæbebobler af. Så kan Sander more sig med at lave sæbebobler, næste gang han kommer på besøg.
Sådan gik det ikke for sig, når vi lavede sæbebobler i min barndom.
Min far var en mester til at lave sæbebobler af skummet fra almindelig håndsæbe. Han kunne blæse kæmpestore sæbebobler. Han lærte mig det.
Vi skummede håndsæben godt op i hænderne, og så lavede vi en cirkel af tommel- og pegefinger. Med en bestemt bevægelse med tommelfingeren kunne man dække cirklen mellem de to fingre med sæbefilm. Så pustede man forsigtig på sæbefilmen og kunne blæse de flotteste store sæbebobler. Det var en herlig leg, som der kunne gå lang tid med.
Den allergivenlige og svanemærkede håndsæbe, vi bruger her i huset, kan der siges meget pænt om, men den er altså ikke meget bevendt til at blæse sæbebobler af.
Derfor er der indkøbt Winnie the Pooh Bubbles.
I formiddags var vi en tur på Bondens Marked på Gisselfeld.
Vi havde aftalt med Sander og hans far og mor, at vi skulle mødes derude og opleve Bondens Marked sammen. Der var mange boder og stande med masser af spændende varer. Vi var primært på udkig efter økologiske varer, og det var der heldigvis også en del af.
Jeg skal da også lige love for, at vi ikke gik tomhændede derfra. Der var rigeligt med fristelser – på billedet er det biodynamiske og økologiske lækkerier fra Kiselgården.
Sander fik ret hurtigt nok af at gå rundt og kigge på standene, så vi gik allesammen en skøn tur i parken. De fleste besøgende gik jo rundt i markedsområdet, så vi havde næsten den store park helt for os selv.
Gisselfeld er altid et besøg værd.
Sander kom i dag og forærede os et lille billede af sig selv. Han har nemlig fået taget pasbilleder, og der var et i overskud, som vi gerne måtte få. Det blev vi glade for.
Selv om vi har fået rigeligt med regn i dag, kunne Sander naturligvis ikke besøge os uden lige at vande lidt i haven med sin lille grønne vandkande. I dag vandede han også med en tom opvaskemiddelflaske, som jeg havde skyllet og gemt til ham. Det morede ham meget at lave “springvand.” Til sidst var vandpjaskeriet lige ved at ende i en decideret vandkamp for tre generationer. Heldigvis lykkedes det mig at holde mig udenfor kampzonen.
Da vi var børn, kendte mine søskende og jeg nogle rigtig gode steder, hvor vi kunne finde skovjordbær.
Hold da op, hvor smagte de små bær bare godt. Som regel spiste vi dem bare, efterhånden som vi plukkede dem, men nogen gange trak vi dem på et græsstrå. Sådan et langt hundegræsstrå var perfekt. Der kunne være mange små skovjordbær på sådan et strå. De sad som perler på en snor. Når der ikke kunne være flere, fandt vi et godt sted, hvor vi kunne sidde og guffe lækkerierne i os.
Nu hvor jeg tænker tilbage på det, kan jeg genkalde mig solen, varmen, duften, smagen og følelsen af, at livet bare var enkelt, ukompliceret og godt.