Blog
En klog kvinde – jeg kan desværre ikke huske hvem – har sagt, at det eneste, man skal tage på forskud, er glæderne.
Det falder godt i tråd med noget, min mor altid sagde. Hun sagde, at forventningens glæde er den største. På en dårlig dag, kunne hun finde på at tilføje, at somme tider er den endda, den eneste man får.
Men jeg går altså og hygger mig med forventningens glæde. Der en nemlig købt billetter til noget, som jeg glæder mig rigtig meget til.
Så nu bliver der taget forskud på glæden!
Jeg har lige haft lejlighed til at læse Bogen om Allergi af Joan Tønder Grønning.
Det er simpelt hen bogen for alle allergikere og ikke mindst bogen, man som allergiker ville ønske, at éns familemedlemmer, venner og bekendte ville læse.
Bogen kan varmt anbefales til alle, der på den ene eller anden måde har allergi inde på livet!
Læs evt. anmeldelse af bogen på allergiskhverdag.dk.
I søndags holdt vi familietræf i København. Der besøgte vi bl.a. rejsemessen Ferie i Bella 2011.
Jeg skal lige love for, at der var meget at kigge på. Rejsedrømmene fik næring.
For Sanders vedkommende var det nu besøget på LEGO Worlds store stand, der for alvor tog kegler. Så der blev hele familien hængende en rum tid.
Jeg har brugt noget af formiddagen på at sortere nogle papirer.
I den forbindelse fandt jeg min ældste søns første kontaktbog fra skolen. Jeg måtte selvfølgelig lige give mig tid til at læse alt, hvad der stod i den. Det var ikke så lidt. Der var små beskeder mellem skole og hjem lige fra han startede i børnehaveklassen i 1982 0g helt frem til udgangen af tredie klasse – så var bogen nemlig skrevet helt ud.
Hvor var det sjovt at gense den lille bog. Det meste af det, der stod i bogen, kunne jeg selvfølgelig sagtens huske – men der var også enkelte episoder, som jeg havde glemt alt om.
Hvor var det hyggeligt at huske tilbage på den tid.
Jeg nænner næsten ikke at lægge den lille kontaktbog væk igen.
Forleden dag kørte vi for Sander og hans far, da Sander skulle i vuggestue.
Vi var heldige at få en parkeringsplads, hvorfra vi kunne se over til institutionens indgangsparti.
Sander og hans far steg ud af bilen, Sander fik sin lille rygsæk på ryggen og så gik de to. Det vil sige, Sander gik to skridt – vendte sig og vinkede til os – gik to skridt – vendte sig og vinkede til os – og sådan fortsatte han hele vejen over til døren.
Åh, hvor var det sødt og rørende.