En feriedag sammen med vores barnebarn

Forleden dag tilbragte Sander en påskeferiedag hjemme hos os.

Han hjalp Farfar med at reparere en fuglekasse, der havde fået råd i taget. Den fik fint, nyt tag.

Vi hyggede os med at lægge puslespil, spille Klodsmajor og Domino. Vi spillede fodbold, skød med vandpistol, spiste is og det bedste af det hele – vi snakkede, pjattede og grinede.

Sådan en dag med barnebarnet er guld værd.

Læs videre

Sol over Herlufsholm

I går ringede Sander og spurgte, om vi havde lyst til at gå en tur i skoven sammen med ham og hans far. Det ville vi rigtig gerne. Vejret var jo pragtfuldt – helt perfekt til en travetur  i skoven.

Vi mødtes i Næstved og gik en dejlig tur gennem Rådmandshaven til Herlufsholm. Der var virkelig forår i luften. Der var lystfiskere ved Susåen. Der var masser af mennesker i skoven. Der var sol på næsen og smil på læben.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Velkommen til en lille ny

I går blev min nevø og hans kone forældre for første gang. De fik en lille pige. Min bror blev farfar. Han er i forvejen morfar til to små størrelser – en dreng og en pige – og har nu fået tre børnebørn i løbet af bare 25 måneder.

Det er en stor og glædelig begivenhed i en familie hver gang, der bliver født et lille nyt familiemedlem, og vi ønsker allesammen den lille ny velkommen til verden.

Gem

Gem

Læs videre

Fra postkassen til clipboardet

Se nu lige hvad der dukkede op, da jeg tømte postkassen i dag.

Et kort fra min søster og et fra Sander. Så bliver man da glad. Jeg gør i hvert fald.

Nu pynter kortene i køkkenet på clipboardet, som har afløst min gamle opslagstavle. Det er et bytte jeg er glad for. Clipboardet er jo meget mindre, end opslagstavlen var, så nu er jeg nødt til at rydde op og ud i opslagene ret tit, så der kan blive plads til nye.

Gem

Læs videre

Dejlig dag med barnebarnet

I går havde vi en dejlig dag sammen med Sander. Han kom hjem til os fra morgenstunden, så vi havde masser af tid til at hygge os, før han blev hentet igen i løbet af eftermiddagen.

Vi brugte en del af tiden på multibanen, som ligger meget tæt på, hvor vi bor. Der kunne vi rigtig give den gas med boldspil, sjov og pjat.

Senere gik Sander og Farfar i gang med noget træ og noget værktøj, og så var de fuldstændig opslugt i timevis af fornøjelsen ved at save, bore, skrue og slibe. Da de var færdige, var en gren fra vores fældede hyld blevet forvandlet til flere forskellige kunstværker. Det er svært at afgøre, hvem der hyggede sig mest.

Gem

Læs videre
1 2 3 31