Randi Glensbo

Sander var til tøndeslagning i går.

Henrik og jeg havde mulighed for lige at tage forbi og se ham i hans flotte dragt. Han var pirat. Det var tydeligt at se, at han nød at være klædt ud.

I modsætning til sidste år ville han også gerne give tønden nogle forsvarlige slag.

Jeg er spændt på at snakke med piraten senere i dag og få lidt at vide om, hvordan tøndeslagningen endte – om der var noget slik i tønden?

Jeg hentede Sander i børnehaven i går.

Henrik er sendt til tælling af en slem omgang influenza, så han kunne ikke komme med. Det plejer jo ellers at være ham, der får den store velkomstkrammer af Sander, når vi henter ham, men i går fik jeg den altså. Der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

Sander og jeg var i SuperBrugsen, hvor vi bl.a. hyggede os med at kigge på de forskellige fastelavnsting.

Jeg havde lovet Sander, at han måtte få en bolle, og han fik penge, så han selv kunne købe den i bagerafdelingen. Han var så heldig, at manden foran ham i køen lod ham komme foran. Damen bag disken kunne hurtigt se på det beløb, Sander lagde på disken, at han skulle have en bolle, og de blev  enige om, at det skulle være én med rosiner, og at den skulle spises med det samme.

I bilen på vej hjem fik Sander og jeg os en god snak bl.a. om Henriks sygdom. Sander sagde, at han troede at Farfar skulle ha’ noget medicin.  “Så virker det. Så får han det bedre,” sagde han. Han har  selv lige fået penicillin mod mellemørebetændelse, så han ved, hvad han snakker om.