Der er jo nogen, der er begyndt at gå i børnehave

I dag har vi hentet Sander i børnehaven for første gang.

Tiden i vuggestuen er forbi. Han har været børnehavebarn i to uger nu. Det er den samme gode institution, han går i stadigvæk, så det har ikke været så stor en omvæltning.

Han er blevet så stor i løbet af sommeren. Helt bogstaveligt er han blevet lang, og det buttede er stærkt på retur, men han er også blevet meget selvstændig og kan så mange ting efterhånden. Det er dejligt at se ham vokse, lære og udvikle sig, men hold dog nu op, hvor går det hurtigt.

Læs videre

En enkelt overnatning

Vi har haft Sander på besøg fra lørdag eftermiddag til søndag formiddag.

Det har været så hyggeligt.

Sander er ved at være en stor dreng, så det lille sovetelt er nok ved at blive en lille smule trangt for ham at ligge i. Derfor bestemte vi os for, at han denne gang skulle sove på sovesofaen i stedet for. Selv om han ellers er glad for teltet, og godt kan lide, at tingene hjemme hos os er, som de plejer at være, så var han med på at sove i “en stor seng.” Han syntes, det var vældig spændende  og hjalp ivrigt til med at slå sofaen ud og rede op.

Han sov godt hele natten.

Så snart han slog øjnene op i morges, var han til gengæld meget opsat på, at sengen skulle laves om til en sofa igen. Der skal jo være orden i tingene.

Læs videre

Søndagshygge i solskin

Vi har haft den dejligste eftermiddag sammen med Sander.

Vejret var jo dejligt, så vi hyggede os i haven med en masse skæg og ballade. Der blev spillet bold, og leget med vand. Der blev skruet og hamret. Der blev studeret myrer og andre interessante væsner. Der blev fjollet og snakket. Og der blev fortalt en enkelt røverhistorie eller to.

Timerne fløj afsted, men vi nåede også lige at gå en tur på legepladsen.

Gad vidst, om ikke vi alle tre sover godt i nat – vi har i hvert fald ikke sparet på krudtet i dag.

Læs videre

I familiens tegn

Dagen i går stod i familiens tegn.

Hele banden var hjemme – og det var så dejligt at se dem.

Her hvor vi bor, var det bygevejr i går. Der kom nogle kraftige byger og det tordnede også lidt på et tidspunkt. Bygerne gjorde, at vi afstod fra at gå en tur efter frokosten, som vi ellers plejer at gøre.

Mellem bygerne lykkedes det alligevel  Sander at lokke os alle sammen med ud i haven – han skulle jo nemlig ud og vande med sin lille grønne vandkande. Så lidt frisk luft fik vi da.

Læs videre

Dejlig formiddag på Gisselfeld

I formiddags var vi en tur på  Bondens Marked på Gisselfeld.

Vi havde aftalt med Sander og hans far og mor, at vi skulle mødes derude og opleve Bondens Marked sammen. Der var mange boder og stande med masser af spændende varer. Vi var primært på udkig efter økologiske varer, og det var der heldigvis også en del af.

Jeg skal da også lige love for, at vi ikke gik tomhændede derfra. Der var rigeligt med fristelser – på billedet er det biodynamiske og økologiske lækkerier fra Kiselgården.

Sander fik ret hurtigt nok af at gå rundt og kigge på standene, så vi gik allesammen en skøn tur i parken. De fleste besøgende gik jo rundt i markedsområdet, så vi havde næsten den store park helt for os selv.

Gisselfeld er altid et besøg værd.

 

Læs videre