Allerede

I går meldte vi os til årets bedsteforældredag i Sanders vuggestue. Den vil vi ikke gå glip af.

Det er tredie gang vi skal til bedsteforældredag i vuggestuen – og det bliver jo så også sidste gang, i hvert fald mens Sander går der. Hvad fremtiden bringer af nye børnebørn og bedsteforældredage, kan man jo ikke spå om.

I hvert fald glæder vi os til bedsteforældredagen, hvor vi traditionen tro skal medbringe en blomst, som vi skal plante sammen med Sander.

Det første år, vi var til bedsteforældredag, var Sander endnu så lille, at alt det med at plante blomster ikke rigtig havde hans interesse. Han var ikke fyldt et år endnu på det tidspunkt og var meget mere interesseret i, at vi holdt ham i begge hænder og støttede ham, så han kunne spadsere rundt på legepladsen.

Sidste år var han helt med på, at vi skulle plante blomst – og ikke mindst vande den. Han vandede og vandede.

Det skal nok blive hyggeligt igen i år, og vi glæder os.

Læs videre

Bibliotekshygge

I går eftermiddags var vi en tur på biblioteket sammen med Sander. Det er stadig et stort hit. Vi hygger os noget så godt, når vi er på biblioteket sammen.

Det er endnu ikke bøgerne, der interesserer Sander mest. Det er stadigvæk legetøjet – især togbanen og legekøkkenet. Alligevel får vi læst en lille smule. Denne gang var det en tegneserie om en rævefamilie og en grævlingefamilie, der flyttede sammen, Sander fattede interesse for. Så læste vi nogle sider i den.

Da vi kørte ud fra bibliotekets parkeringsplads, lød det fra bagsædet: “Hej-hej bibotek, ses en anden dag.”

Læs videre

En rigtig hyggedag

Sander blev passet herhjemme hos os i går.

Vi havde alle tiders hyggelige dag, hvor der stort set kun stod leg på programmet.

Vi skulle først og fremmest flytte legetøjet over i de nye opbevaringsklodser fra CoolStuff. Jeg var lidt spændt på, hvad Sander ville sige til det, for han kan ret godt lide, at hans legetøj herhjemme er lige præcis der, hvor det plejer at være. Derfor skulle han selvfølgelig også selv være med til at flytte ind i de nye fine, blå kasser. Han blev rigtig glad for dem lige med det samme.

Kasserne var faktisk en del af legen hele dagen. Det viste sig nemlig, at de ikke bare er gode til opbevaring af det gode gamle LEGO DUPLO og de andre legesager. De er også gode at sidde på, og man kan bygge en bro af dem, og lave dem om til garage til traktorerne og til stald til Schleich-dyrene og meget mere.

 

Læs videre

Vuggestuen er lukket

Vi havde morgenvagten hjemme hos Sander her til morgen.

Han var frisk – han var vågnet klokken 4.45. Det er altså tidligt, især når man tager i betragtning, at vi lige har skiftet til sommertid. Men frisk var han – og glad. Så vi hyggede os og havde god tid.

Da vi sagde, at det var ved at være tid til at køre i vuggestue, prøvede Sander at overbevise os om, at han ikke skulle i vuggestue, for vuggestuen var lukket. Fem minutter senere havde han ombestemt sig og var helt med på, at vi skulle afsted.

Vi havde jo god tid, så vi smuttede lige forbi stationen for at kigge på togene. Det er Sander meget optaget af, så det gør vi så tit, lejligheden byder sig. Det er så hyggeligt at gøre den slags små hverdagsting sammen.

Læs videre

Træt farmor

Det har været en travl uge, og den toppede lige i går med pasning af sygdomsramt barnebarn.

Feber og snot til trods fik vi en rigtig hyggelig dag ud af det. Vi startede med at lave havregrød sammen. Sander rørte forsigtigt i gryden, han er vant til at få lov til at være med til at lave mad. Han syntes, det var fint nok at koge havregrøden, men da den var færdig, skulle han i hvert fald ikke nyde noget. Ikke tale om at han ville så meget som smage.

Dagen gik med at bygge togbane, bygge med Duplo, lege med biler, se tegnefilm og i det hele taget hygge. Og ikke mindst snakke sammen. Jeg skal da lige love for, at vi fik snakket.

Efter arbejdstid kom Henrik og tog over. Så klarede han de sidste par timers pasning, mens jeg tog hjem og pustede ud.

Jeg må indrømme, at jeg fandt min seng usædvanligt tidligt i aftes. Det undrer mig hver gang, at man kan blive så træt bare af at passe sådan en lille spirrevip. Heldigt, at man ikke var sådan en svækling i sine unge dage. Dengang havde jeg tre drenge at tage mig af, men det tog ikke pusten fra mig på helt samme måde. Hm, det må være fordi, man er kommet lidt ud af vanen. For det kan da næppe være alderen, der spiller ind.

 

Læs videre