Blog
Igen i dag har vi haft morgenvagten hjemme hos Sander.
I dag vågnede han tidligt, så vi fik en morgen med rigtig god tid. Der var tid til, at Sander kunne begynde dagen med at putte i sofaen i nattøj med dyne og sut, og så så vi ellers børnefjernsyn sammen alle tre. Det var så hyggeligt, og Henrik og jeg lærte bl.a. programmet Timmy-tid at kende.
Det er altid dejligt at opleve noget nyt sammen sit barnebarn – også selv om det bare er et tv-program. Og ham der Timmy – han er bare herlig.
Vi var ekstra tidligt oppe i dag. Vi havde lovet at møde op og passe Sander fra klokken seks, da begge hans forældre skulle afsted ved den tid. Så det var os, der skulle sørge for at få vores øjesten op og i tøjet, give ham morgenmad og køre ham i vuggestue. Altsammen før Henrik skulle møde på arbejde klokken otte.
Det er sundt at blive mindet om, hvordan sådan en helt almindelig morgen forløber i en børnefamilies travle hverdag. Og så fik vi endda luksusudgaven – for der var både lagt tøj frem, pakket taske til vuggestuen og smurt madpakke. Alligevel kan man godt få lidt åndenød over alt det, man skal nå, når man skal ud af døren med et lille barn tidligt om morgenen.
Vi vækkede sovetrynen så tilpas tidligt, at der også kunne blive tid til at sidde og hyggekigge lidt tegnefilm, mens han rigtig fik øjne.
Alt i alt blev morgenen sammen med Sander til en lille stjernestund.
I går formiddags bankede det på døren. Udenfor stod Sander og rakte glad en buket tulipaner frem mod mig. Han var kommet et smut sammen med sin far og mor for at ønske os godt nytår.
Guldklumpen havde også et andet ærinde. Han ville vise os sin nye løbecykel, som han har fået i julegave af sin mormor og bedstefar. Så vi måtte ud en tur og se ham køre på det nye køretøj. Han fik cykelhjelmen monteret, og så gik det ellers over stok og sten. Det var helt vildt at se, hvordan den lille stump kunne drøne afsted.
De er smarte de små løbecykler – meget bedre end de små cykler med støttehjul, som mine egne drenge kørte på som små. På løbecyklen lærer de små meget hurtigere at holde balancen. Jeg formoder, at det så bliver en hel del lettere senere at lære at køre på en almindelig cykel.
Vi har været på familietur til Tivoli i dag.
Det var lidt koldt og lidt vådt – og rigtig hyggeligt.
Det er jo russisk jul i Tivoli i år. Det ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal mene om. Faktisk betød udsmykningen ikke alverden.
Det vigtigste var, at vi hyggede os sammen. Familien var ikke fuldtallig – men næsten. Og næsten er faktisk ret flot præsteret, når det er vores familie, vi snakker om.
Sander var selvfølgelig det naturlige midtpunkt, og jeg tror, at han nød Tivoli-turen. I hvert fald var han sød og glad hele tiden. Og så kan man dårligt forlange mere.
For nogle dage siden var jeg så heldig at vinde den fine ugle fra bObles i julekalenderkonkurrencen på Juniorbusiness.dk.
Jeg blev rigtig glad for uglen, for Sander trængte faktisk til lidt nyt at lege med herhjemme hos os.
Nu må vi se, hvad han synes om den, næste gang han besøger os.