Blog
Fredagen bød på en lille snak med Sander.
Faktisk er det ikke meget, jeg får snakket med ham for tiden. Når vi ses, foretrækker han nemlig at snakke med sin farfar. De to har lige for tiden en særlig kontakt – hvad de snakker om, er jeg ikke helt med på – men snakker, det gør de i hvert fald. Og de hygger sig vældigt med det.
Jeg har lige bestilt et fint sovetelt. Det er en rejseseng fra Deryan.
Vi anskaffer teltet for at have en tryg og hyggelig soveplads til Sander – og andre børnebørn, der måtte komme – når der skal overnattes hos farfar og farmor.
Sander har ikke prøvet at overnatte hos os endnu, men vi har en aftale med hans forældre om, at det snart skal afprøves.
Jeg håber, at det bliver rigtig rart for den lille guldklump at sove i teltet.
Vi har passet Sander i dag. Han har nemlig bronkitis, får penicillin og er for sløj til at komme i vuggestue.
Da vi overtog ham i morges var han lidt mat, men efter at have boblet i over 2 1/2 time ude i den friske luft lunt pakket ned i sin barnevogn var han både glad og mild. Og ikke mindst oplagt til at lave spas med farfar og farmor.
Så vi har haft en rigtig hyggelig dag, og da vi skulle hjem vinkede Sander glad og sagde hej-hej.
Det er selvfølgelig noget skidt, at han er syg, men vi er glade for at kunne springe til og tage os af ham, når det brænder på.
I går, da vi stormede ud af døren for at tage på indkøb, var vi lige ved at rende Sander og hans far over ende. De stod nemlig lige udenfor døren. De var på vej hjem fra vuggestuen og havde bestemt sig for lige at kigge forbi hos farfar og farmor.
Vi nåede lige at snakke lidt og gå en tur på vores vej og et par gange rundt om huset – anført af Sander. Han går rigtig fint nu, og han har fart på.
Vi nåede også lige at vise ham den lille, røde trehjulede Winther cykel, som ikke har været i brug siden vores yngste søn cyklede på den. Det er omkring 20 år siden, den sidst har været i brug. Men nu er den blevet fundet frem igen, så Sander kan få glæde af den. Det er klart, at han ikke kan cykle på den før tidligst til næste sommer, men han kunne i hvert fald godt lide at sidde på sadlen og dreje på styret. Han prøvede også ihærdigt at nå pedalerne med fødderne, men det kunne han trods alt ikke. Benene er lidt for korte endnu. Men til næste sommer måske.
I hvert fald var det lidt sjovt at se ham sidde på den lille cykel, som vores yngste fik, da han var lille – af sin morfar.
Forleden aften passede vi Sander. Det gik rigtig godt, og vi fik lejlighed til at lege med ham og se alle hans nye færdigheder. Han kommer lynhurtigt rundt alle vegne. Han går og kravler, som det nu passer bedst – begge dele forgår ved høj hastighed. Vi ved også fra pålidelig kilde, at han selv kan kravle op i sofaen, men det har vi (heldigvis) endnu ikke set med egne øjne.
Til gengæld har vi hørt, at Guldklumpen nu kan sige NEJ. Jeg ville på et tidspunkt tilbyde ham en tår at drikke og holdt et glas vand frem imod ham. Han holdt sig for munden med begge hænder. Så spurgte jeg igen: ” Vil du ikke ha’ en tår vand, Sander?” og holdt glasset frem igen. Sander rystede på hovedet og sagde klart og tydeligt NEJ. Behøver jeg at fortælle, at farfar og farmor var lige ved at revne af stolthed.?