Blog

Ugen der gik

5 kommentarer

Så er det saftsuseme søndag igen. Der er gået en uge igen, uden at man rigtig har lagt mærke til det.

I går passede vi Sander fra sidst på eftermiddagen og hele aftenen. Det var en fest.

Han er simpelthen så god, som dagen er lang – og selvfølgelig verdens ottende vidunder.

Vi morer os meget, når vi er sammen med vores barnebarn. Han har sådan en skæg og meget speciel måde at vifte med armene på, når han gerne vil op på armen. Det ser så skægt ud. Vifteriet ledsages af et meget insisterende blik på den, han gerne vil op til.

Som bedsteforældre kigger vi jo tit efter små træk hos barnebarnet, som vi kan genkende fra vores eget barn. De ting er der skam også. Men lige præcis de her meget festlige og helt karakteristiske armbevægelser kan vi ikke genkende fra nogen af vores egne børn. Faktisk har ingen af os før set et barn gøre lige præcis sådan.

Behøver jeg at nævne, at vifteriet ikke er forgæves, når farfar og farmor er i nærheden?

Læs videre

Hverdag

Pasning

2 kommentarer

Igen i dag har vi taget tjansen med Sander både før og efter vuggestuetid. I morges sov han, da hans mor tog afsted, så farfar og farmor fik selv lov til at tage guldklumpen op. Han var frisk, veludhvilet og glad, og vi fik en rigtig dejlig morgenstund sammen med ham.

Da vi hentede ham igen i vuggestuen var humøret stadig fint, og vi fik en fin eftermiddag sammen.

I morgen er der ingen aftaler om børnepasning, og det er vist meget godt, for jeg er rendt ind i en forkølelse. Så nu vil jeg – om jeg så må sige – passe mig selv. I aften  står der varmt fodbad og skoldhede drikke på min dagsorden.

Læs videre

Blog

Gensynsglæde

2 kommentarer

Det gik heldigvis fint med at hente Sander i vuggestuen i dag. Vi blev mødt med smil, da vi troppede op, for at hente ham, og han rakte armene frem og ville gerne hen til os.

Det var dejligt.

Den helt store gensynsglæde gemte den lille guldklump alligevel til senere på eftermiddagen, da hans mor vendte hjem fra job. Hold da op, hvor blev han glad. Og da først han sad trygt på mors arm, kunne farfar og farmor glemme alt om at lokke ham væk fra hendes favn igen. Det så så sødt ud.

Læs videre

Hverdag

I vuggestue

Ingen kommentarer

I dag har Henrik og jeg haft morgentjansen hjemme hos Sander. Det job indebar, at vi skulle aflevere ham i vuggestuen.

Indtil i morges har jeg ikke sat mine ben i en vuggestue, siden jeg for omkring 40 år siden var i erhvervspraktik.

Som stor pige drømte jeg om at blive barneplejerske. Ja, det var der faktisk noget, der hed dengang. Jeg kunne også godt lide at være i praktik i vuggestuen. Alligevel blev det ikke til noget med den uddannelse indenfor barnepleje.

Dengang – i praktikken – var jeg jo med til at tage imod børnene, når de blev afleveret. I dag fik jeg så også prøvet at aflevere. Det gik fint med at aflevere Sander. Han var tydeligvis helt tryg ved pædagogen, der tog imod ham. Hun fik et smil med det samme.

Nu bliver det så spændende at se, om det går lige så smertefrit, når han skal hentes igen. Det håber jeg – for tænk nu, hvis han bliver ked af det, når vi henter ham. Han var i forvejen ikke så tilfreds i morges, da farfar og farmor kom og overtog ham, og hans mor gik ud ad døren.

Læs videre

Blog

Host og hygge

5 kommentarer

I dag har jeg passet mit barnebarn. Han var lidt for sløj til at komme i vuggestue, så jeg rykkede ud og passede ham. Farfar’en var også med noget af tiden. Selv om lille Sander ikke var helt frisk, blev det en dejlig formiddag, vi fik ud af det.

Der er altså noget særligt ved som bedsteforældre at være sammen med de små, uden at forældrene er til stede. At ha’ sit barnebarn “for sig selv” er dejligt. Man er sammen på en anden måde. Barn og Bedste har hinandens fulde opmærksomhed. Det kommer der stjernestunder ud af. I dag oplevede Henrik og jeg f.eks. for første gang at Sander rakte armene ud efter os hver især for at komme op på armen. Det var et rørende øjeblik for os.

Så selv om det var en lidt mat lille dreng, vi passede i dag, så havde vi nogle rigtig gode timer sammen.

Læs videre