I søndags, da vi var til fødselsdag hos vores mellemste søn, forærede mit barnebarn mig en perlehyacint, som han havde fundet under en gåtur tidligere på dagen og plukket til mig.
Det er altid dejligt at få blomster, og det er især rørende at få en blomst, som et barn har plukket til én. Det er sådan en sød gestus, og det gør mig glad, at Sander, da han fik øje på blomsten, tænkte på, at han ville plukke den og give den til Farmor.
Den fine blomst var temmelig tørstig, da vi nåede hjem med den, men da den kom i vand rettede den sig ret hurtigt, og nu står den i et lille glas og pynter.