Hverdag

Leg og dybsindig samtale

8 kommentarer

Jeg havde lovet at passe Sander et par timer i aftes, mens forældrene smuttede en tur i biografen.

Henrik var optaget af arbejde men ville dukke op, hvis han kunne nå det før Sanders sengetid.

Sander og jeg legede med biler, og vi nåede også at kigge i den nye fotobog sammen. Sander syntes, det var sjovt, at det var ham, der var på alle billederne.

Lige da Sander var klar til at blive puttet, arriverede Henrik, og Sander besluttede omgående, at han ville puttes af Farfar.

Jeg lyttede til deres samtale inde på værelset. Sander ville gerne have svar på, om det var rigtigt, at det var os, der havde bestemt, at hans far skulle hedde Jakob. Det blev bekræftet. Sander fortalte, at det var Bedstefar og Mormor, der havde bestemt, hvad hans mor skulle hedde. Derefter skulle der også lige styr på, hvem der havde bestemt, at Farfar skulle hedde Henrik, og om det var Farfar, der havde bestemt, hvad Farmor skulle hedde.

Da der var styr på navnene og hvem, der havde bestemt dem, blev Farfar venligt men bestemt bedt om at forlade værelset, og Sander lagde sig til at sove.

Læs videre

Blog

Sneglefart

4 kommentarer

Sander og hans far kom en tur forbi forleden dag. Jeg gik udenfor og fjernede noget ukrudt – ubrudt, som Sander siger. Sander ville gerne hjælpe mig og gik til arbejdet med stor iver – i et minut eller to indtil hans opmærksomhed blev fanget af et fint sneglehus.

Lidt efter fandt han endnu et sneglehus, og før vi havde set os om, havde vi otte små, fine sneglehuse. Sander lagde dem sirligt på rad og række, og vi talte dem omhyggeligt. (Da jeg fotograferede sneglehusene, da Sander var taget hjem, var der kun seks tilbage.)

Sander glemte sine højtelskede solbriller, og han og hans far kom dagen efter for at hente dem. På det tidspunkt var der til Sanders utilfredshed kun fire sneglehuse tilbage i rækken. Det kunne han ikke helt forstå.

Læs videre

Hverdag

Du kan godt …

6 kommentarer

I fredags, da vi var til bedsteforældredag i børnehaven, tog Sander os med på en rundtur for at se hele den store legeplads, der hører til børnehuset. Vi skulle se og prøve det hele.

På et tidspunkt skulle vi forcere en stejl skrænt. Det var en høj græsklædt jordvold. Der var trådt en smal og ujævn sti opover skrænten. Jeg har temmelig meget højdeskræk, og vil helst ikke stige op på noget, der er ret meget højere end en stol, så jeg sagde hurtigt, at der troede jeg altså ikke, at jeg kunne klatre op.

Sander og Farfar var allerede et godt stykke oppe og Sander kiggede sig over skulderen og sagde engleblidt:” Prøv, Farmor. Du kan godt!”

Så positive forventninger var jeg selvfølgelig nødt til at leve op til, så jeg skød hjertet op i livet, holdt blikket stift rettet mod stien – så jeg undgik at kigge ned i “afgrunden” – og steg op til de to, der ventede oppe på toppen. Sander sagde glad og anderkendende : ” Det kunne du godt!”

Nu var det jo ikke ligefrem ekstremsport – vi befandt os trods alt på en børhehaves område, men alligevel var det en god følelse, at gøre noget jeg egentlig ikke rigtig turde. Når man nu ikke har hverken B.S. Christiansen eller Chris MacDonald til at coache sig, så er det godt, at man har et barnebarn, der kan klare jobbet.

Læs videre

Hverdag

Spørge Jørgen

4 kommentarer

Vi var til fødselsdag hos mellemste søn i søndags. Samme søn er jo Sanders far, og da vi ankom, modtog Sander os med spørgsmålet “Hvorfor kommer I?” Samme spørgsmål blev stillet til alle gæster.

Sander er nemlig en rigtig Spørge Jørgen lige i øjeblikket. Han spørger om alt mulig og umuligt. Det er ikke alle spørgsmål, der er lige enkle at give et fornuftigt svar på.

Jeg havde helt glemt, hvor mange spørgsmål en knapt fireårig kan udsætte sine omgivelser for. Det gav anledning til at tænke tilbage på mine egne børns spørgelyst, da de var små.

Mandag og tirsdag havde vi tjansen med at hente Sander i børnehaven. Han blev begge dage rigtig glad for at se os, da vi kom for at hente ham, men for katten da hvor kan lunten være kort hos sådan en lille purk, der har været i børnehave en hel lang dag. Sander sover ikke til middag mere, så han er virkelig træt og godt brugt, når han bliver hentet ud på eftermiddagen.

Vi har aldrig selv prøvet at få passet vores børn i institution hele dagen, så for os er det lærerigt at få så konkret et indblik i, hvordan hverdagen er skruet sammen for de fleste børnefamilier nu om stunder.

Læs videre

Blog

Masser af leg, skæg og ballade

6 kommentarer

Igen i går tog Henrik og jeg en tørn med noget pasning af barnebarn. Denne gang passede vi den unge mand hjemme hos ham selv.

Da vi ankom fra morgenstunden, gav Sander os en velkomst så stormende og glædestrålende, at man ikke skulle tro, at vi havde set hinanden så sent som dagen før.

Straks ville han have mig med ind på sit værelse – og det skulle bare gå hurtigt. “Du skal løbe, Farmor – og du skal holde mig i hånden.” Så vi spurtede hånd i hånd ind på hans værelse.

Farfar blev også tilkaldt, og så tog vi ellers hul på en formiddag med masser af leg. Vi byggede rigtig meget med Lego, og vi legede med biler. Sander var elskværdigheden selv, og adskillige gange i løbet af dagen lød det : “Farfar, er du sød at  …. ” Hver gang han ville have sin farfar til at hjælpe ham med et eller andet,  blev sætningen indledt på den måde. Kært! Så der var masser af hygge og god stemning.

Efter frokost blev der tid til lidt leg ude i sneen. Ligesom dagen før hjemme i vores egen have bad Sander sin farfar om at lave ham en stor snebold. Da han fik snebolden i hænderne, viste det sig, at den skulle bruges til at kaste efter — Farfar.

Det har været et par gode dage sammen med Sander. Nu er det tid til et par helt stille og rolige dage. Det er heller ikke så tosset.

Læs videre