Dagen i går stod i familiens tegn.
Hele banden var hjemme – og det var så dejligt at se dem.
Her hvor vi bor, var det bygevejr i går. Der kom nogle kraftige byger og det tordnede også lidt på et tidspunkt. Bygerne gjorde, at vi afstod fra at gå en tur efter frokosten, som vi ellers plejer at gøre.
Mellem bygerne lykkedes det alligevel Sander at lokke os alle sammen med ud i haven – han skulle jo nemlig ud og vande med sin lille grønne vandkande. Så lidt frisk luft fik vi da.