Blog
Selv om det var sommervejr i weekenden, kan vi vist godt blive enige om, at nu er det efterår.
Da vi gik tur med Sander forleden dag, snakkede han meget om, at bladene falder af træerne. Han samlede endda nogle blade op og prøvede at sætte dem på plads på en busk.
I dag hentede vi Sander i vuggestuen igen.
Også i dag var det dejligt vejr, så vi besluttede at gå en rask tur hen til biblioteket. På vejen snakkede vi med Sander om, at vi skulle hen på biblioteket og kigge i nogle spændende bøger.
Det, vi endte med at bruge mindst tid på, var imidlertid – bøger. Bibliotekets børnehjørne rummede nemlig meget andet end bøger. Der var f.eks. en kæmpestor togbane, et meget fint og lækkert legekøkken, biler, et søverskib og en masse andre spændende legesager.
Vi var meget glade for at bruge biblioteket sammen med vores egne børn, men jeg skal da alligevel love for, at der er sket store ændringer siden dengang. Der er virkelig gjort en hel masse, for at gøre det interessant for børnene at benytte biblioteket.
Da vi havde leget en times tid, var det på tide at vende næsen hjemad.
Det var dejligt at opleve børnebibliotekets tilbud og muligheder sammen med Sander. Det gør vi helt bestemt snart igen.
Vi har hentet Sander i vuggestuen i dag.
Han var i fuld gang med at lege på legepladsen, da vi kom. Han legede med en anden lille dreng. De havde det sjovt, og Sander så os ikke lige med det samme. Men pludselig fik han øje på sin farfar og slap, hvad han havde i hænderne. Han strøg hen til Farfar og var klar til afgang. Han var vist lidt sulten, for han kunne ikke vente til han var kommet ud gennem lågen, før han åbnede sin madkasse. Der var to madder tilbage, og de forsvandt som dug for solen.
Bagefter gik vi en dejlig tur i solskinsvejret – det er bare med at nyde de her skønne, lune efterårsdage. Efter gåturen kørte vi en lille omvej for at se nogle store traktorer, inden vi afleverede Sander derhjemme. Undevejs glædede vi os over at høre, at hans ordforråd vokser støt. Hver gang vi er sammen, overrasker han os ved at sige ord, vi ikke har hørt ham sige før.
I morges var det Farfar og Farmor her, der havde tjansen med at køre Sander i vuggestue.
Det var tidligt, og Sander var stadig en anelse morgenstille. Han sad i sin autostol på bagsædet og småsnakkede lidt om, at hans far skulle på arbejde, men at han ville komme igen senere. Alt sammen helt rigtigt.
Pludselig lyder det så: “Farmor kører stærkt.” Så har man hørt det med. (Man må altså kun køre 60 km i timen på den pågældende trækning, og det overholdt jeg skam.)
I går var vi en tur i Tivoli – næsten hele familien. Det er efterhånden vanskeligt at samles allesammen på en gang, der er næsten altid mindst én, der er på arbejde eller på anden måde forhindret. Så vi må bare være glade, når det lykkes at være næsten fuldtallige.
I går gik turen altså til Tivoli. Vi var allesammen spændte på, hvad Sander ville sige til det. Han nød det i fulde drag. Han vendte og drejede hovedet og kiggede og kiggede på alt det spændende. Udover alle forlystelserne var der mange andre spændende ting, der fangede hans opmærksomhed. Der var f.eks et par helikoptere, der cirkulerede længe i luften over os, der var alle “vandpytterne” (springvand og bassiner), og der var ænderne.
På et tidspunkt susede Sander afsted efter en and, mens han skrålede: “Fanger dig. Fanger dig!” Det lykkedes dog at indfange ham, før han fik fat i det arme fjerkræ. Så alle var glade, og ingen led overlast.
Det var en fornøjelse for os allesammen at opleve Tivolituren sammen med Sander og se hans glæde.