Randi Glensbo

I eftermiddags, da vi var i Næstved for at købe ind og ordne nogle forskellige ærinder, mødte vi helt tilfældigt Sander og hans far.

Vi havde lige parkeret bilen og var klar til at kaste os ud i indkøbsløjerne, da en sød lille stemme pludselig gjaldede: “Faarmooar.”

Hvor bliver jeg bare blød om hjertet, når den lille krudtugle kommer løbende helt glad og ivrig.

Vi pjækkede fra vores indkøb en halv times tid og gik sammen med Sander og hans far over på Axeltorv, hvor der er et lille legeområde for de små med rutschebane og den slags sjov.

Sådan en lille spadseretur gennem byen – i solskin og hånd i hånd med verdens bedste Sander – det er noget, der gør mig glad.

I går eftermiddags, da vejret var rigtig godt, gik vi ude i haven, da Sander og hans far dukkede op.

Da Sander havde klaret den vigtige havevanding, og vi havde siddet ved havebordet og spist is og hygget os, skulle der ske lidt mere. Sander sidder ikke stille ret længe ad gangen, så han gik lidt på opdagelse og kiggede  på farfars plæneklipper og forskellige haveredskaber. Der er ikke rigtig noget af det, der egner sig for en to-årig at rode med, så jeg gav ham en tommestok. Jeg havde foldet den et par led ud. Sander så med det samme potentialet i tommestokken og legede med den temmelig længe. Han klippede hæk. Han syntes åbenbart, at tommestokken lignede en hækklipper. Så kan klippede og klippede.

Bagefter gik vi allesammen på legepladsen og legede længe. Mest i sandkassen, som lige havde fået et ordentligt læs fint nyt sand . Farfar lavede en fin sandkage til Sander, men Sander sagde, at det var en leverpostej!

Det var en rigtig god eftermiddag.

I dag tonser regnen ned og det lyner og tordner voldsomt. Så vi glæder os ekstra over, at vi benyttede hele eftermiddagen i går til udeliv.