Blog
Forleden dag mødte jeg ham her på gaden.
Man kigger lige en ekstra gang, når sådan en type kommer springende og råber: Hej Farmor.
Heldigvis kunne jeg kende ham på stemmen, de kønne brune øjne og de søde mennesker, han fulgtes med.
Vi skulle have haft Sander på besøg i dag. Vi havde planlagt en rigtig hyggedag. Men så ringede Sander og fortalte, at han har fået skoldkopper.
Og nu er både Henrik og jeg tilmed også blevet småsløje.
Så vores planer gik godt og grundigt i vasken. Rigtig ærgerligt.
Vi havde bestemt, at vi ville lave et fastelavnsris sammen med Sander i dag, men da vi nu alligevel ikke ser ham til fastelavn, har vi i stedet skrevet et lille hyggeligt brev til ham.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er modstander af jul i november og i det hele taget i utide.
Der er bare det ved det, at Gisselfeld holder deres juletorv de sidste to weekender i november, og der er efterhånden blevet tradition for, at vi skal derud sammen med Sander. Så lige de par timer, det tager at være derude, kan jeg godt pakke min aversion mod jul i utide væk.
I går tog vi så til Gisselfeld.
Der var så sindsygt mange mennekser. Der var så tætpakket både ude og inde, at jeg blev helt stresset. Det blev Sander faktisk også. Så ret hurtigt endte vi helt ude i periferien ved nogle gode klatretræer.
Senere fandt vi over til en dejlig lille legeplads, hvor vi morede os, til det var tid til at vende næsen hjemad. Der var god plads og fred og ro til at snakke med hinanden, og der hyggede vi os langt bedre sammen end inde på selve juletorvet.
Traditioner er gode at have i en familie, men kun så længe alle hygger sig med dem. Når det på et tidspunkt ikke længere er tilfældet, kan man med ro i sindet skippe dem. Jeg tror, at juletorv på Gisselfeld bliver en af dem, vi med god samvittighed vil give slip på. Vi finder på noget andet i stedet – noget der passer bedre til vores temperament.
I dag har jeg hentet Sander fra børnehaven.
Det er så hyggeligt at hente ham og gå hjem sammen med ham. Vi snakker og griner og hygger os.
I dag gik vi en tur på legepladsen på vejen hjem, det er altid et hit.
Da vi kom hjem, ville Sander gerne lave perleplader. Jeg fik lov til at sortere perler og finde de farver frem, han skulle bruge. Snakken gik, og tiden fløj.
Sådan en eftermiddag er guld værd.
Jeg var endda så heldig, at Sander forærede mig to fine perlehjerter, han havde lavet i forvejen.
Henrik har hentet Sander i børnehaven i dag.
Jeg blev hjemme, for jeg slås med en rigtig træls virus, som der ikke er nogen som helst grund til at dele med nogen. Måske var jeg blevet hjemme under alle omstændigheder, for det er faktisk allerhyggeligst, når kun en af os henter. Man får sådan en god snak, når man er på tomandshånd med Sander.
Der hersker desuden en stiltiende aftale. Det er noget med, at når Farfar henter Sander i børnehaven alene, så skal de til købmanden og snolde. I dag købte de kanelsnegle, har jeg fået at vide.
De hygger sig, gør de.