Se lige det fine porcelæn her – det er fra en serie, der hedder Mormor.
Ka’ vi så lige få en Farmor-serie også. Ellers er det snyd.
Mormor-porcelæn
Gå, gå – vinke, vinke
Forleden dag kørte vi for Sander og hans far, da Sander skulle i vuggestue.
Vi var heldige at få en parkeringsplads, hvorfra vi kunne se over til institutionens indgangsparti.
Sander og hans far steg ud af bilen, Sander fik sin lille rygsæk på ryggen og så gik de to. Det vil sige, Sander gik to skridt – vendte sig og vinkede til os – gik to skridt – vendte sig og vinkede til os – og sådan fortsatte han hele vejen over til døren.
Åh, hvor var det sødt og rørende.
Genbrug
Da jeg var barn, fik man hvert år en julegave fra FDB, hvis man var medlem. Det var min farmor, og det år, hvor denne historie udspiller sig, var gaven en rund serveringsbakke i plastik. Min farmors bakke var blommefarvet.
En af juledagene havde min farfar og farmor besøg af min faster og onkel og deres børn. Min onkel var kok og hjalp selvfølgelig sin svigermor/min farmor i køkkenet. Men noget gik galt. På en eller anden måde fik han sat den der plastikbakke ind i den varme ovn. Det kunne bakken selvfølgelig ikke tåle. Den krympede gevaldigt og antog en let foldet oval form med hul i midten.
Min farmor var ikke rådvild og heller ikke uden humor. Så hun genanvendte serveringsbakken – som fotoramme. Den kom op på væggen – naturligvis med et billede af min onkel i.
I en kold tid
I en kold tid kan man heldigvis sagtens blive varm om hjertet. Det blev jeg i morges, da jeg så en lille dreng – på størrelse med en havenisse – komme travende i sneen med den karakteristiske vraltende gang små børn har, når de er pakket ind i en masse varmt vintertøj. Nåååh, hvor så han sød ud. (Ja, det var selvfølgelig Sander.)
Hvor er jeg bare heldig at være farmor til sådan en lille guldklump.
Jeg har husket det
Jeg har sat farmors lille julehus frem. Det står på den plads, hvor det skal stå, hvor det står hvert år i december. Nå, ja – der var et enkelt år, hvor jeg glemte at sætte huset frem. Forglemmelsen blev først opdaget selve juleaftensdag. Det var ikke godt!
Men i år har jeg altså husket det. Farmors hus er på plads.