Typisk mormor

I radioprogrammet Formiddagen på P3 har der i dag været en masse snak om, hvad der er mest mormoragtigt. Der kom virkelig mange bud på, hvad der kendetegner den typiske mormor.

Det er mormoragtigt at brodere en juleklokkestreng. En mormor laver tyk brun sovs. Det er virkelig mormoragtigt at gå med regnhætte.

En mormor folder og genbruger gavepapir og plastikposer. Det er totalt mormoragtigt at gå i spadseredragt. Mormor hører Giro 413. Mormor laver kiksekage og koger klejner.

Det var sjovt at høre de mange forskellige mormor-karakteriska – især når man ikke selv har mormorpotentiale.

Nå, nu skal jeg nok ikke være for kæphøj – en anden dag kan det jo blive farmødrene, der bliver diskuteret. (Og en masse af omtalte mormødre er sikket også farmødre)

Læs videre

Carl

Jeg har haft lejlighed til at se – og læse – en ny billedbog for de mindste.

Carl er hovedperson i børnebogen af samme navn af Ida Jessen og Hanne Bartholin.

Carl er en elefantunge og skal  endelig på besøg hos sin farmor helt alene. Besøget skal vare en hel dag og en hel nat – og Carl glæder sig til at have sin farmor helt for sig selv.

Uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt fortælle, at det ikke går helt efter planen.

Når man som jeg både er farmor og helt pjattet med elefanter, er det umuligt ikke at forelske sig en lille smule i Carl lige på stedet.

Læs videre

Sovetelt

Jeg har lige bestilt et fint sovetelt. Det er en rejseseng fra Deryan.

Vi anskaffer teltet for at have en tryg og hyggelig soveplads til Sander – og andre børnebørn, der måtte komme – når der skal overnattes hos farfar og farmor.

Sander har ikke prøvet at overnatte hos os endnu, men vi har en aftale med hans forældre om, at det snart skal afprøves.

Jeg håber, at det bliver rigtig rart for den lille guldklump at sove i teltet.

Læs videre

Hej-hej

Vi har passet Sander i dag. Han har nemlig bronkitis, får penicillin og er for sløj til at komme i vuggestue.

Da vi overtog ham i morges var han lidt mat, men efter at have boblet i over 2 1/2 time ude i den friske luft lunt pakket ned i sin barnevogn var han både glad og mild. Og ikke mindst oplagt til at lave spas med farfar og farmor.

Så vi har haft en rigtig hyggelig dag, og da vi skulle hjem vinkede Sander glad og sagde hej-hej.

Det er selvfølgelig noget skidt, at han er syg, men vi er glade for at kunne springe til og tage os af ham, når det brænder på.

Læs videre