Hør lige Sys Bjerre synge Kære farmor – du som er i Herlev.
Fart på
Vi har passet vores barnebarn et par gange på det seneste. Det har givet os god lejlighed til rigtig at glæde os over, hvor meget han udvikler sig både motorisk og sprogligt. Han snakker løs hele tiden. Nogle ord siger han helt tydeligt, så de er nemme at forstå, andre er vi mere i tvivl om og må gætte os lidt frem. Til gengæld er det tydeligt, at han forstår, hvad vi andre siger.
Vi har lagt mærke til, at han godt kan lide at trykke på enhver form for knapper – lyskontakterne, ringeklokken, knapperne på ovnen osv. Når han trykker på knapperne, siger han somme tider: “Tænd”. Forleden dag, da vi passede ham, havde jeg en kjole på med blanke metalknapper. De knapper trykkede Sander også på og et par gange blev der sagt :”Tænd”. Det grinede vi en del af – måske syntes drengen, at der skulle lidt mere gang i hans farmor? I hvert fald er det en fordel at være lidt oppe i omdrejninger i hans selskab, for der er fuld fart på.
Hænder
Jeg har noget med hænder.
Hænder er så udtryksfulde.
Jeg kan huske min morfars store barkede, arbejdsmærkede hænder og min mormors gigtplagede men altid flittige og travle hænder. Jeg kan selvfølgelig også huske mine forældres hænder. Min fars engang så stærke hænder der, den sidste tid han levede, blev så frygtelig magre, at han tabte sin ring.
Jeg kan huske mine børns små buttede barnehænder – som nu er store mandehænder.
Og så er der de to hænder på billedet – barnebarnets lille bløde hånd i farfars store næve.
Den lille røde, trehjulede Winther cykel
I går, da vi stormede ud af døren for at tage på indkøb, var vi lige ved at rende Sander og hans far over ende. De stod nemlig lige udenfor døren. De var på vej hjem fra vuggestuen og havde bestemt sig for lige at kigge forbi hos farfar og farmor.
Vi nåede lige at snakke lidt og gå en tur på vores vej og et par gange rundt om huset – anført af Sander. Han går rigtig fint nu, og han har fart på.
Vi nåede også lige at vise ham den lille, røde trehjulede Winther cykel, som ikke har været i brug siden vores yngste søn cyklede på den. Det er omkring 20 år siden, den sidst har været i brug. Men nu er den blevet fundet frem igen, så Sander kan få glæde af den. Det er klart, at han ikke kan cykle på den før tidligst til næste sommer, men han kunne i hvert fald godt lide at sidde på sadlen og dreje på styret. Han prøvede også ihærdigt at nå pedalerne med fødderne, men det kunne han trods alt ikke. Benene er lidt for korte endnu. Men til næste sommer måske.
I hvert fald var det lidt sjovt at se ham sidde på den lille cykel, som vores yngste fik, da han var lille – af sin morfar.
Fuld fart frem
Forleden aften passede vi Sander. Det gik rigtig godt, og vi fik lejlighed til at lege med ham og se alle hans nye færdigheder. Han kommer lynhurtigt rundt alle vegne. Han går og kravler, som det nu passer bedst – begge dele forgår ved høj hastighed. Vi ved også fra pålidelig kilde, at han selv kan kravle op i sofaen, men det har vi (heldigvis) endnu ikke set med egne øjne.
Til gengæld har vi hørt, at Guldklumpen nu kan sige NEJ. Jeg ville på et tidspunkt tilbyde ham en tår at drikke og holdt et glas vand frem imod ham. Han holdt sig for munden med begge hænder. Så spurgte jeg igen: ” Vil du ikke ha’ en tår vand, Sander?” og holdt glasset frem igen. Sander rystede på hovedet og sagde klart og tydeligt NEJ. Behøver jeg at fortælle, at farfar og farmor var lige ved at revne af stolthed.?