Da jeg var barn, elskede jeg de blanke, farvestrålende papæg, man kunne være heldig at få til påske fyldt til bristepunktet med chokolade, karameller, likøræg og andet mundgodt. Det var selvfølgelig herligt at få slik, men for mig var det selve papægget, der var det bedste. Jeg kunne kigge og kigge på de fine dekorationer på de æg. Jeg kunne næsten ikke se mig mæt på dem.
Mine egne drenge har også fået papæg med lækkert indhold til påske.
Sander skal selvfølgelig også have et fint papæg. Hans farmor kan umuligt vente til næste år eller næste igen med at give ham påskeæg. Han spiser selvfølgelig ikke slik – han er jo kun 10 måneder. Men så må vi bare finde på noget andet at putte i ægget.
I øvrigt vil han sikkert synes, at ægget i sig selv er mægtig interessant.