Blog

Håndskrift

1 kommentar

Jeg tænker på, at det er lidt synd, at det der med at skrive breve og kort i hånden er lidt på retur. Det er da dejligt at få e-mails og sms’er, men det er altså også dejligt at få et håndskrevet brev eller kort. Håndskriften er så personlig.

Når man får et håndskrevet brev, fra en ven eller et familiemedlem, kan man som regel med et enkelt blik på skriften afgøre, hvem der har skrevet brevet. Når man kigger i gamle kort og breve, kan man også på lang afstand med 100% sikkerhed afgøre, om brevet/kortet er fra moster Grethe, mor, eller farmor. Bare ved at kaste et hurtigt blik på skriften. Også selv om håndskriften tilhører et menneske, der ikke har kunnet skrive breve i mange, mange år.

Jeg er så glad for de forskellige håndskrevne “skatte”, jeg har liggende. Breve og kort fra min mor, farmor, mormor, moster, mine søstre og veninder. Selv om min mor døde for næsten 25 år siden, skal jeg bare kaste et enkelt blik på noget, hun har skrevet, for at konstatere, at det er hendes håndskrift. Det samme gør sig gældende med breve fra mine bedstemødre og andre, der ikke længere er iblandt os.

Breve og små sedler fra mine børn har jeg også liggende i skuffer og skabe. Heller ikke her er det svært at se, hvem der har skrevet hvad. Jeg bliver så øm om hjertet, når jeg kigger på alle de ord og hilsner fra de mennesker, der betyder så meget i mit liv.

Kærestebreve er selvfølgelig et helt kapitel for sig.

Så skriv endelig – ikke bare til egen skrivebordsskuffe – men også hilsner til venner og familie – så de også får noget at gemme i skuffen.

Læs videre

Blog

Guide til Bedsteforældre og deres børn

Ingen kommentarer

Jeg er ved at læse Guide til Bedsteforældre og deres børn af Margrethe Brun Hansen og Maria Holkenfeldt Behrendt. Bogens undertitel er: Sådan får tre generationer det bedste ud af hinanden.

Det er jo temmelig heldigt, at der udkommer sådan en bog, lige præcis når man for nylig er blevet bedstemor for allerførste gang. Bogen tager fat på emner som: Hvem bestemmer i hvilke situationer, Det unikke ved forholdet mellem bedsteforældre og børnebørn og Relationerne mellem mor, mormor og farmor.

Min erfaring som bedstemor kan jo foreløbig ligge på et meget lille sted, så det er rent guf for mig at få fingre i sådan en bog. Jeg glæder mig til at læse den færdig og fortælle mere om den.

Læs videre

Hverdag

Alene hjemme

2 kommentarer

Jeg har været alene hjemme et par dage. Det er første gang i rigtig lang tid, jeg har haft et par dage helt for mig selv.

Jeg havde på forhånd lagt en masse planer for, hvad alene-tiden skulle bruges til. Det var godt nok meget, jeg gerne ville. Der var planer om at læse en masse, skrive en masse – ikke mindst mails til et par mennesker, der ikke har hørt fra mig længe – lave en masse praktisk i hjemmet. Sidst men absolut ikke mindst havde jeg store planer om at få tænkt rigtig godt i fred og ro. Der er ikke noget så befordrende for god og grundig gennemtænkning af ting og sager som masser af tid alene. Tid hvor man bare kan tænke sine tankerækker til ende uden at blive afbrudt og uden at få dårlig samvittighed over ikke at være nærværende. Det klarer tankerne. Og jeg har brug for at klare tankerne. Jeg har en tendes til bare at stuve alle mulige overvejelser og problematikker om i baghovedet med sådan en lille etiket på med : Det tænker jeg over senere.

I aften kommer min bedre havdel så hjem igen – efter et par dage i Berlin. Og har jeg så fået nået alt det, jeg ville nå i hans fravær?

Jeg har hygget mig. Jeg har tænkt i uforstyrrethed. Og jeg har fået lavet de fleste af de praktiske ting, jeg havde planlagt. Jeg har skrevet en lillebitte smule. Jeg har ikke fået læst andet end et par artikler i et ugeblad, og det var bøger jeg ville ha’ læst.

Jeg har haft travlt i dag med at nå det sidste af det praktiske. Jeg var nødt til at få købt ind. Indkøb er en af de ting, jeg har pjækket fra, mens jeg har været alene på skansen, så til sidst var køleskabet tomt. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde udsat mine indkøb til lørdag eftermiddag, for det endte nemlig med at blive skyld i,  at jeg måtte sige nej tak til et lille spontant besøg af svigerdatter og barnebarn. (Må en farmor egentlig godt det?) Jeg ville rigtig gerne ha’ haft en eftermiddag sammen med de to, men man kan jo desværre ikke være to steder på én gang. Og jeg var altså nødt til at begive mig ud i indkøbshelvedet.

Faktisk var to- tre dage ikke helt nok til, at jeg kunne nå at komme i bund med alle mine alene-projekter.

Nu skal det jo ikke lyde som om, min stakkels mand ikke er velkommen hjem igen. For det er han skam. Jeg kan bare også godt lide at være en lillebitte smule alene af og til. Sådan har jeg ikke altid haft det. Slet ikke. Tværtimod faktisk. Så egentlig er jeg rigtig glad for, at jeg er blevet så god til at have det godt i mit eget selskab.

Læs videre

Hverdag

Bedsteforældrelykke

2 kommentarer

I går havde vi besøg af lille Sander. Han var helt i hopla og skruede godt op for charmen. Vi – både farfar og farmor – er jo helt vilde med den dreng og er hver især fuldstændig lykkelige, når vi sidder med den lille fire måneder’s guldklump i armene.

Fire måneder – så kort tid. Så lillebitte et menneske. Så stor kærlighed og så stærke bånd.

Læs videre

Hverdag

Et godt grin

1 kommentar

Et godt grin forlænger livet. Det siger man da i hvert fald. Om det passer, ved jeg ikke, men et godt grin gør i hvert fald livet skønnere lige her og nu. Og det er da meget værd.

Der er blevet grinet meget i vores familie i dag. Sander er begyndt at kunne grine rigtigt, og hans forældre ville ha’ ham til at grine, så de kunne optage det på et lille videoklip. Så de gik i gang med at gøre alle de ting, der plejer at kunne få guldklumpen til at grine. Mor’en lavede spas med Sander, og far’en skulle optage løjerne. På det færdige resultat af anstrengelserne kan det både ses og høres, at de alle tre havde det sjovt under processen.

De fik altså optaget en lille video og sendt den til os. Og så startede det rigtig sjove. Vi kunne ikke få åbnet filen. Sikke noget – og nej hvor blev vi mobbet – og hvor blev både vi og vores Mac til grin.

Nå, men til sidst lykkedes det at åbne filen og se videoen. Og så var vi også helt færdige af grin.

På filmen ser man en kær og dejlig lille dreng og en  mor, der gør alle mulige krumspring og siger sjove lyde, for at aftvinge ham et grin. Og hvad gør knægten? Han kvitterer med en kæmpestor bøvs. Og så griner hans far og mor – og så griner han med.

Og farfar og farmor her var også flade af grin, da først vi fik videoen at se.

Der skal ikke meget til at kalde smil og latter frem, når det er familiens lille øjesten, der optræder på slap line.

Læs videre