Jeg må indrømme, at jeg aldrig har kunnet fordrage udtrykket kvalitetstid.
Jeg har altid ment, at det er et begreb, der blev opfundet af folk, der var for lidt sammen med deres børn og derfor havde brug for at bilde sig selv og andre ind, at den smule tid, de tilbragte i selskab med ungerne, var eksta god og meningsfuld.
Kvalitetstid.
Men i dag har jeg alligevel lyst til selv at bruge ordet som overskrift på mit blogindlæg.
Kvalitetstid – det er faktisk lige det perfekte ord til at beskrive min eftermiddag i dag. Jeg har nemlig brugt eftermiddagen på at beundre og nusse mit lille, dejlige barnebarn.