Hverdag

Ikke altid nemt at være en lille dreng …

4 kommentarer

Vi passede Sander i aftes.

Vi havde det mægtig hyggeligt, men omkring spisetid opstod der en lille krise. Det er vi ikke rigtig vant til, men det måtte jo komme.

Sander blev lidt mut, ville ikke spise sin mad  og fortalte os, at han ikke ville ha’, at vi passede på ham. Det skulle hans far og mor gøre.

Vi kunne jo godt regne ud, at han savnede sine forældre, så vi snakkede lidt om, at de kom hjem igen,  mens han sov og ville være der, når han stod op igen.  Han ville også gerne have styr på, om han  skulle i børnehave “i morgen” – altså i dag. Vi fortalte ham, at det skulle han ikke. Han skulle holde fridag sammen med sin far og mor.

Så var det overstået og humøret højt igen. Der var ikke flere problemer –  heller ikke ved sengetid. Heldigvis.

Læs videre

Hverdag

Om at glemme en vigtig detalje

6 kommentarer

På grund af fyraftenskø på motorvejen måtte vi lave en feberredning og hente Sander i børnehaven i går.

På den korte biltur hjem snakkede Sander som sædvanlig som et vandfald. Vi nyder de ture med ham, hvor vi får vendt mange forskellige emner. I går snakkede vi bl.a. om månen, om hvorfor skyerne er hvide og nogen gange sorte, om flyvemaskiner, om hvem der er stærkest, om hvem Sander er i familie med og om, hvorfor man ikke bare kan køre udenom, når der er kø på motorvejen.

Vi snakkede også om, hvorfor vi ikke havde taget lidt guf med til Sander. Det plejer han nemlig at få, når det er os, der henter ham. Ikke ret meget, bare en kiks, en slikkepind, en lille pakke rosiner, en frugtstang eller allerbedst en lille håndfuld chokoladeknapper. Det er selvfølgelig et skråplan, jeg ved det godt. Men der skal bare være plads til den lille forkælelse, som det er bedsteforældres privilegium at spolere deres børnebørn med.

Det var ikke så godt at glemme det, men sådan er det jo nogen gange, når man helt uforberedt skal skynde sig af sted. Der var en smule skuffelse at spore, og jeg måtte love højt og helligt, at næste gang, vi henter ham, så er der chokoladeknapper. Jeg må nok hellere få lagt en lille nødration ud i handskerummet i bilen først som sidst.

Små hyggelige ritualer skal helst overholdes og må absolut ikkke undervurderes.

Læs videre

Hverdag

Et slag memory

9 kommentarer

Vi var hjemme hos Sander i aftes for at se efter ham, mens forældrene smuttede i biffen.

Jeg spurgte ham, om han havde et spil, vi kunne spille.

Et øjeblik senere kom han susende med et lille memoryspil i træ med 16 brikker. Det var helt perfekt at starte med. Vi fornemmede nemlig, at han ikke rigtig havde prøvet at spille spillet før, men det fik han hurtigt lært.

Vi spillede det mange gange og hyggede os gevaldigt. Det varer ikke længe, før Sander kan banke os i memory.

Jeg kan godt lide at spille memory – eller vendespil, som nogen kalder det. Det er et spil, hvor alle kan være med. Vi har spillet det meget med vores egne børn, og det var hyggeligt at spille det igen sammen med Sander.

Jeg tænker lidt på, at det måske kunne være sjovt at få lavet et spil med egne billeder på kortene, som jeg har læst om bl.a. hos Øglemor.

Læs videre

Blog

Uhyggeligt legetøj

2 kommentarer

Vi var sammen med Sander en tur i BR forleden dag. Vi skulle lige kigge, for Sander var helt vildt optaget af det forskellige halloweengøgl, der var stillet frem.

Der var vampyrer og skeletter. Der var hekse og monstre. Der var hugtænder, kranier og løse knogler.

Jeg syntes, at det var virkelig grimt det hele, men Sander syntes, at det var spændende. Han stod og betragtede et plastikskelet, der hang og dinglede for øjnene af  ham, og sagde : “Farmor, vil du fortælle mig, hvorfor vi har knogler?” Jeg sagde til ham, at hvis vi ikke havde knogler, ville  kroppen være alt for blød og slatten, og vi ville hverken kunne gå eller stå. Det var den korte version af forklaringen om knoglernes funktion, men Sander lod til at finde svaret tilfredsstillende, for han forfulgte ikke emnet.

Alle halloweensagerne fik mig til – endnu en gang – at spekulere på, hvorfor så meget legetøj skal være så ringe og så grimt. Kvaliteten – eller manglen på samme – gør i sig selv skeletterne, hugtænderne og alt det andet temmelig uhyggeligt, synes jeg.

Læs videre

Hverdag

Gamle Farmor

4 kommentarer

I søndags, da vi sad og hyggede os i køkkenet, kiggede Sander kærligt på mig hen over kanelsneglene og sagde sødt: “Gamle Farmor.”

Jeg skyndte mig at inddrage Henrik (for hvem gider være den eneste, der bliver kaldt gammel?) ved at spørge Sander, om han synes, at Farfar og Farmor er gamle. Den søde dreng svarede frejdigt og uden tøven: “I er gamle.”

Jamen så fik vi da det på plads!

Læs videre