Gratis dørskilt

Jeg har netop bestilt mig et helt nyt, fint dørskilt. Skiltet er endda ganske gratis.

Hvis du har en blog, kan du gøre det samme. Klik på linket og se, hvordan du får fingre i dit eget nye skilt. Har du ikke brug for et dørskilt, kan du vælge mellem mange andre typer skilte.

Læs videre

Når enden er god …

Nå, så faldt blodtrykket da på plads igen.

Webshoppen, som jeg skrev om i mit seneste indlæg, har reageret på min mail. Har beklaget og lovet at tilbagebetale de næsten 300 kroner, som det kostede mig at bestille t-shirts hos dem lige to sekunder før, prisen blev sat ned.

Jeg er glad igen

Læs videre

Stiktosset

Jeg er jo ellers ret glad for at købe ind over nettet.

Eller det var jeg i hvert fald indtil for nylig.

Til min fødselsdag fik jeg et gavekort til en webshop, som jeg plejer at være ret glad for at handle hos. Jeg brugte gavekortet (plus lidt mere, nu hvor jeg alligevel var i gang) til at købe tre t-shirts – to til fuld pris og en, der var sat ned til halv pris. Før købet havde jeg en længere mailkorrespondance med shoppen, fordi der var lidt tvivl om størrelsen på bluserne.

Jeg fik bestilt og to dage senere – før jeg havde modtaget mine varer – fik jeg en mail, hvoraf det fremgik, at de to t-shirts, jeg havde købt til fuld pris, nu var nedsat til det halve.

Jeg blev både gul og grøn af ærgrelse. Sendte en arrig mail til webshoppen. Har ikke fået svar.

Mor her er ikke sur – hun er skuffet!

Man kunne selvfølgelig returnere varerne, få pengene tilbage og købe igen til halv pris – men orker næsten ikke alt det besvær.

Læs videre

Sovetelt

Jeg har lige bestilt et fint sovetelt. Det er en rejseseng fra Deryan.

Vi anskaffer teltet for at have en tryg og hyggelig soveplads til Sander – og andre børnebørn, der måtte komme – når der skal overnattes hos farfar og farmor.

Sander har ikke prøvet at overnatte hos os endnu, men vi har en aftale med hans forældre om, at det snart skal afprøves.

Jeg håber, at det bliver rigtig rart for den lille guldklump at sove i teltet.

Læs videre

Fine ting og sager

Jeg vil endnu en gang gøre opmærksom på Falby, der har en masse fine ting og sager. Ikke mindst Falbys støttevarer til fordel for Børnehjertefonden er værd at ofre lidt opmærksomhed. Hver gang der bliver solgt en af disse særlige varer, går en del af overskuddet til Børnehjertefonden.

Skynd dig ind på falby.dk og kig.

Læs videre
1 15 16 17